Maria kunne have valgt en abort

Henrik Højlund er sognepræst i Løsning og Korning sogne

Hvorfor lod Gud en jomfru føde Jesus?
– Det spørgsmål kan man dybest set ikke svare på, men man kan gøre sig nogle tanker om det. Gud signalerer, at der var brug for et indbrud i menneskeheden, der var brug for nyt blod, for et mirakel.
Der er en dobbelthed i det. Der er tale om en jomfrufødsel. Det vil sige, at Guds gerning, mirakel og suverænitet er på spil. Samtidig er der noget fuldstændig jordnært og menneskeligt på spil. En ung pige, som var jomfru, skal igennem en ni måneders graviditet og ikke mindst omgivelsernes, familiens og naboernes reaktioner.
– Det overjordiske er med til at understøtte, at barnet, der skal fødes, er helligt, skal blive stor og kaldes den Højestes Søn, Guds søn, som englen Gabriel siger til Maria.

Var det nødvendigt?
– I og for sig er det et ligegyldigt spørgsmål. Fordi der her er noget i Guds tanker og i Guds verden, som vi aldrig får svar på. Gud valgte det sådan, og det er det, vi må forholde os til. Gud kunne have gjort det på en anden måde, men han valgte at blande sit blod med menneskeslægten. Det var Gud selv der kom til os mennesker ved Marias jomfrufødsel.


En jomfrufødsel strider mod al sund fornuft?
– Det gjorde den også dengang. Det var ligeså rablende og usandsynligt, som det ville være i dag. Maria har uden tvivl været ude for et voldsomt pres. Hvad har hendes familie ikke tænkt? Og rygterne har gået. Man har sikkert hvisket og tisket om, at Josef og hende nok havde været i seng sammen inden ægteskabet, eller Maria havde været sammen med en anden mand. Man ved, at i år 100 gik rygtet på, at hun havde været sammen med en romersk soldat.
Sex før ægteskabet var uacceptabelt blandt jøder. Så det har været svært for Maria. Josef ville jo også først gå fra hende.

Skal man tage teksten helt alvorligt?
– Begynder vi først at pille, sortere og prioritere i Guds ord, kommer vi ud på en glidebane. Vi skal bøje os for Guds ord i ærbødighed, accept og respekt. Også selv om andre mennesker mener, jomfrufødslen er en tvivlsom ting, og synes, det er latterligt at tro på.

Hvad kan vi lære af Maria?
– Maria er et stort trosforbillede. Hun vidste naturligvis godt, at barnet blev undfanget på en overnaturlig måde. Men hvor meget mere forstod hun? Gennem ni måneders graviditet og de næste 31 år fastholdt hun englens budskab – at hendes søn var Guds søn.
Hun har givetvis ikke haft samme forståelse af Guds søn, som vi har i dag, men guddommelige fødsler var hændt før. Både Sara og Marias slægtning Elisabeth var blevet gravide i en utænkelig høj alder. Så hun vidste godt, at hun skulle føde en person, der var noget særligt. Men hvor meget mere forstod hun? Men hun var lydig og fastholdt troen.
Hvor svært kan det ikke være for mennesker i dag at fastholde troen på det guddommelige og sine oplevelser med Gud. Nogle mennesker oplever også englebesøg i dag, eller Gud viser dem noget i drømme. Med tiden kan det let blive svært at fastholde det, og man fristes måske til at reducere det til „noget man har bildt sig selv ind, eller man har været lidt for overstadig“. Tvivlen kan let gnave sig ind til marv og ben på os alle.
Ikke mindst når vi møder andres skeptiske og vantro blikke og kommentarer og hån. Maria kunne have afvist englen eller senere givet slip på troen. Men hun holdt fast på englens ord og adlød Gud.
Havde handlingen udspillet sig i dag, havde det ikke været sikkert, at Jesus var blevet født, selv om han var blevet undfanget af Helligånden. Det er heller ikke en selvfølge, at Maria bare fulgte Guds plan. Det må vi aldrig tro.

Hvad mener du med det?
– Jeg kan ikke lade være at tænke på abort, når jeg læser denne tekst. Havde Maria fortrudt, kunne hun i virkeligheden have valgt at få en abort eller sætte sit barn ud til dyrene, som ikke var ukendt dengang. Slet ikke blandt romerne. Hos jøderne var det ikke accepteret, men Maria havde trods alt muligheden. Men hun holdt fast ved englens ord, var lydig og bevarede troen.
I dag ville alt og alle sikkert have anbefalet hende en abort, hvis hun havde fortalt, at hun alligevel ikke ønskede barnet. Hun ville være blevet udsat for et enormt pres.
Teksten er en meget, meget stærk bekræftelse på, at mennesket er menneske fra undfangelsens øjeblik, at mennesket er set af Gud, planlagt og tænkt af Gud fra undfangelsens øjeblik. Det er en af de stærkeste tekster imod en af de største og sorteste skampletter på det danske samfund, nemlig de omkring 15.000 årlige aborter herhjemme.
Det påstås, at vi lever i et civiliseret samfund, men vi lever i et barbarisk samfund, hvor man fører borgerkrig mod de uønskede, mod dem der kommer i „utide“.
I menneskers øjne kom Jesus også i „utide“.


Artiklen fortsætter efter annoncen: