Spis med god samvittighed

Allerførst vil jeg sige lidt om baggrunden for den bio-dynamiske dyrkningsmetode.
Den bio-dynamiske dyrkningsmetode er blevet udviklet på baggrund af de anvisninger, som Rudolf Steiner gav på et kursus for landmænd og gartnere i 1924.
Han holdt en række foredrag på opfordring af en stor gruppe landmænd og godsejere. Baggrunden for foredragene var, at flere af de deltagende landmænd havde iagttaget en svækkelse af afgrødernes og husdyrenes frugtbarhed. De ønskede bl.a. at få belyst, hvordan de kunne modvirke denne tendens, og hvordan kunstgødning påvirker landbrugets organismer og naturens livskræfter.
I foredragene kom Rudolf Steiner med anvisninger på, hvordan man med aktiverende midler og metoder kan opbygge jordens frugtbarhed og afgrødernes ernæringskvalitet. Metoden anvist af Rudolf Steiner er den ældste af de nuværende alternative jordbrugsmetoder, og den bygger på en kombination af praktisk landbrugsviden og en åndelig dimension, der har med universet, astrologi, mennesket, dyr, planter og jord at gøre.
Hvem er så denne Rudolf Steiner?
Han var østrigsk filosof og grundlægger af antro-posofien. Tidligere var han engageret i teosofien. Men i 1913 forlod han teosofien og grundlagde et antroposofisk samfund med et tempel i Dornach i Schweiz.
Han viste tidligt okkulte evner og skabte en lære på grundlag af sine egne åndelige erfaringer. Han udformede en ny pædagogik og også som nævnt den bio-dynamiske jordbrugslære.
Teosofien rummer den panteistiske verdensopfattelse, som siger, at Gud og universet er ét, og at en upersonlig gud fungerer overalt som tilværelsens og livets inderste kerne. Det er en afvigelse fra kristendommen, hvor vi tror på en personlig Gud. Desuden forsøger teosofien at integrere kristen og orientalsk troslære og guds-opfattelse til en helhed, en slags universel religion.
Antroposofien, som er den filosofi, Rudolf Steiner udviklede, hævder, at mennesket ved træning og udvikling af sine åndsevner kan nå til erkendelse af den åndelige verden, der ligger over vore sansers rækkevidde.
Denne beskrivelse af disse retninger er meget kortfattet af pladshensyn.
Den bio-dynamiske dyrkningsmetode går ud fra, at virkningerne fra planeter, dyrekreds-billeder og andre faktorer fra området udenfor jordens atmosfære er af afgørende betydning for gartneri og landbrug. På samme måde, som man indenfor astrologien mener, at de samme kosmiske kræfter har indflydelse på menneskelivet. Det er disse teorier, man baserer plantedyrkningen på.
Det skal dog her også nævnes, at der findes en hel del bio-dynamiske landmænd og gartnere, der kun er interesseret i de faglige og ikke i de åndelige dimensioner af den bio-dynamiske dyrkningsform.
Du nævner også det med, at der er bedt til Allah over slagte-kyllinger. – Ja, jeg har selv spist kyllinger, der skulle have været eksporteret til et arabisk land, men som i stedet havnede i vores lokale supermarkeds køledisk. Sådan noget kan jo ske.
Du spørger, om vi kan modtage åndelig påvirkning gennem maden, vi spiser? – du mener, hvis maden, vi spiser, er blevet påvirket ved bøn eller anden åndelig aktivitet fra fremmede religioner, astrologi eller okkultisme i forskellige former.
Jeg er bekendt med, at der er nogle, der vil svare ja til dette spørgsmål. Til dem vil jeg sige: Så lad være, hvis I frygter for det. Problemet er så det, at vi ofte ikke får oplysning om åndelig påvirkning. Det står ikke deklareret på fødevarerne. Det kræves nemlig ikke.
Hvorfor siger jeg: Lad være?
Jeg gør det ikke, fordi fødevarerne har nogen skadevirkning i sig selv, men fordi skadevirkningen styres af din tro. Tror du, at den slags mad kan skade dig åndeligt og vel også legemligt, så kan den skade dig. Men den tro vil jeg kalde frygt og endda overtro. Frygt kan faktisk gøre alting farligt for os. Jesus siger jo, at det du tror, kommer til at ske. Det er troens lov. Det er derfor vigtigt for os at trække vore tanker væk fra frygt, som er negativ tro. Frygt kan ødelægge meget.
Jeg foretrækker personligt rene fødevarer, dvs. fødevarer produceret uden sprøjtemidler, farvestoffer eller andre tilsætningsstoffer. Det skal der ikke herske tvivl om; men sådanne fødevarer kan være svære at få fat i.
Om fødevarer har været udsat for forskellige former for åndelig påvirkning, det interesserer mig faktisk ikke, og det behøver jeg heller ikke at interessere mig for ifølge Bibelen.
Læs blot, hvad Jesus siger om sagen i Markus-evangeliet kap. 7, versene 15 – 19:
„Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent.“ — „Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.“
„Dermed erklærede han al slags mad for ren.“
Endvidere skriver Paulus i Romerbrevet kapitel 14, vers 20 om maden: „Alt er rent, men for den, der tager anstød af at spise det, bliver det noget ondt.“
Han skriver også i 1. Timotheus-brev kap. 4, vers 4 og 5 om maden: „For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; for det helliges ved Guds ord og ved bøn.“ -Ud fra disse ord får vi også en forståelse af, hvorfor mange stadig beder bordbøn.
I 1. Korinther-brev kap. 10, versene 25 – 27 skriver han: „Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød. For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren.
Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet uden at undersøge, hvad det er.“
Altså kan vi spise uden at frygte for skadelig påvirkning. Det gælder også, selv om maden har været udsat for åndelig påvirkning af anden observans end den kristne.