Tanker ved foderbrættet
Vi har et dejligt lille foderbræt i haven. Det har form som et hus, hvor fugle af alle arter kan komme og stille deres værste sult i vinterkulden. I toppen er der endda en lille lejlighed med egen indgang, den håber vi bliver fyldt med en lille kvidrende fuglefamilie til foråret.
Hver dag lægger vi solsikkekerner og andet godt ud i huset, på jorden lægger vi saftige æbler og blandede fuglefrø og i træerne hænger vi mejsekugler så synes vi, at vi har sørget godt for alle de små sultne kræ.
Vi har da også set utallige arter kigge forbi for at få del i festmåltidet, men det er ikke alle, der opfører sig lige pænt, og her kommer anskuelsesundervisningen ind.
Tænk! Nogle af fuglene tror, de ejer det hele, og at kun de har lov at bestemme og spise sig mætte. Hvis andre nærmer sig, bliver de jaget væk, mens især en fræk solsortehun spankulerer rundt med ejermine. Selv en kæmpestor fasan kigger forskrækket på den lille højtskrigende gråsorte fugl, som har bestemt, at den bestemmer alt i vores have. Fasanen skynder sig at spise et par af kernerne på jorden, men attituden viser, at den godt véd, det skal gå stærkt, for andre vil bestemme.
Så er det, man bliver tænksom. Gud har givet os alle at bo og spise på denne jordklode, så der er plads og føde nok til alle, når vi bare kan enes om fordelingen. Men nogle mennesker er jo ikke spor klogere end solsorten – de tror også, at de ejer det hele, og at andre bare skal gennes væk!
Pludselig sker der noget. Èn af fuglene råber! Pas på! Fare! og i løbet af ingen tid er alle fugle forsvundet i sikkerhed, mens naboens sorte hankat kommer snigende frem bag hushjørnet. Den hvæsser sine kløer på en træstub og sætter sig til at vente under en busk, mens den sultent kigger op mod trætoppene. Fuglene holder sammen mod den fælles fjende og advarer andre mod at komme nærmere. Der går lang tid på den måde, men endelig bliver der kaldt på mis fra nabohuset, for børnene er kommet hjem fra skole og vil kæle med deres kat. Modvilligt trasker han hjem, mens han kaster et overlegent blik op på fuglene.
Snart er alt ved det gamle i haven. Nogle fugle bestemmer, og andre nøjes med smulerne, men inde bag ruden i nabohuset ligger den sorte kat og venter på næste mulighed for at få fuglesteg.
Tænk at der somme tider skal en fælles fjende til for at skabe sammenhold!
