Tredobbelt amerikansk besøg i Kulturcentret

Stor koncertaften i København med tre musikalske talenter på dansk visitKØBENHAVN – Der er mulighed
for at opleve tre i
dansk sammenhæng nye
amerikanske navne, når
Shawn McDonald, Bethany
Dillon og James Clay lørdag
den 2. april leverer en tredobbelt
koncert i Københavns
Kristne Kulturcenter.

Tre unge amerikanske upcomings giver tredobbelt koncert i Københavns Kristne Kulturcenter.
Fra venstre er det Shawn McDonald, Bethany Dillon og James Clay

Alle tre kunstnere har netop
udgivet deres første album og
er klar til at promovere sig selv
i den store verden, herunder
Danmark.

Sceneskræk

For seks år siden havde
Shawn McDonald aldrig skrevet
en sang, han havde aldrig
rørt en guitar, og han led af
udtalt sceneskræk.
– Her står jeg på en scene.
Hvorfor, ved jeg ikke, for jeg
er skrækslagen for at stille mig
op foran andre mennesker, fortæller
soul- og folk-sangeren
og musikeren Shawn McDonald.
– Da jeg begyndte at spille
for mennesker, rystede mine
knæ, fordi jeg var helt ud af
den. Hvis jeg prøvede at tale,
ville jeg begynde at græde, så
det eneste, jeg kunne gøre, var
at synge, siger han.
– Men Gud mødte mig der i
min svaghed og frygt. Han
sagde: „Det er det liv, jeg har
til dig. Det er den vej, du skal
gå.“ Og jeg svarede: „Okay
Gud, mit liv er dit. Her er jeg,
lad os komme i gang.“
Indtil da havde han bare
været en frustreret ung mand,
som blev voksen alt for hurtigt,
fordi hans forældre havde svigtet
ham. Og hans eneste fremtidsplan
var at overleve ved at
sælge stoffer.
– Jeg har svært ved at sætte
ord på, hvor langt jeg var ude.
Hvad jeg var dengang, og hvad
jeg er i dag, er som dag og nat.
Jeg var en forvirret knægt, og
min forvirring kom til udtryk i
vrede og bitterhed. Men hvad
Gud har gjort for mig de sidste
seks år, er simpelthen fantastisk,
siger han.

Gud advarede

Med udsigten til ni fængselsdomme
hængende over hovedet
indså Shawn, at hans liv
hang i laser. Desperat søgte
han svar i andre religioner, indtil
han sendte en sidste bøn om
hjælp til Gud: „Gud, jeg kender
dig ikke, men jeg har virkelig
brug for dig. Hvem du
end er, så vis dig for mig. Vis
mig et tegn,“ tryglede han.
Og Gud svarede, at han
skulle rydde op i sit liv og skille
sig af med stofferne, for politiet
ville snart komme tilbage.
Shawn kylede det hele ud,
og dagen efter mødte politiet
op med en ransagningskendelse
og fandt intet. Det tog
den unge kriminelle som et
tegn fra Gud og gav sit liv til
ham.
De fleste ville have betegnet
en Shawn som et håbløst tilfælde.
Langt fra den beskrivelse,
der passer i dag, hvor
vreden er forsvundet, og han
rejser verden rundt med sit
stærke vidnesbyrd og sin
tilbagelænede musik.
I en alder af 26 år har han
netop udgivet sin første cd
„Simply Nothing“ med 12
sange, hvor han ærligt fortæller
om, hvad han var, og hvad
han er blevet.

– Pigerne forstår mig

Aftenens anden amerikaner
har en helt anden og langt
mindre dramatisk historie at
berette om.
Den bare 16-årige singersongwriter
Bethany Dillon er
opvokset i en familie, hvor
både musikken og kristendommen
var uundværlige elementer.
Allerede som 10-årige startede
hun ud på guitaren med
drømme om engang at blive en
kendt popstjerne.
Og Gud var nok hurtigere
om at opfylde hendes drøm,
end hun havde forventet. I
hvert fald har hun i dag set det
meste af verden og udgivet sit
første album, hvorfra nummeret
Beautiful er strøget til tops
på en kristen hitliste i Australien.
Selv betragter Bethany
Dillon sin unge alder som en
fordel.
– Det er mest piger på min
egen alder, der kommer til mig
efter koncerterne. De kan forholde sig til musikken, fordi jeg
ikke synger om at være 16 år –
for fem år siden. Jeg er 16, forklarer
hun.
Har man efter de to første
koncerter fået tilstrækkeligt
med pop, så er der god grund
til at blive hængende. James
Clay spænder bredere end de
to andre, fra det hårdtslående
til det blide.
Men 22-årige Clay er ikke
kommet let til sin status som
musikalsk stjernespire. Da
James var 10 år, flyttede han
sammen med sin mor og to
yngre søskende væk fra faderen
for at slutte sig til en religiøs
kult.
Efter at have forladt kulten
blev James sendt på hårdt arbejde
som bare 14-årig for at
skaffe mad på bordet.
Og det var midt i det hårde
arbejde, James begyndte at
spille på en guitar, han havde
købt brugt, og skrive sange.
Sammen med sin kone indspillede
han en demo-cd med
økonomisk hjælp fra venner
og kirke. Og det blev startskuddet
til debutalbummet, som
udkom sidste år.
Bag arrangementet i København
står Royal Music.