3000 rockede med da pinsen kom til Sdr. Felding

Bandet Downhere fra Canada var trækplasteret, da landets største kristne festival blev afviklet for 16. gang.Op mod 3000 unge kristne sætter hvert år i pinsen kursen mod den lille vestjyske by Sdr. Felding. I 16 år har byen dannet rammen om Danmarks største kristne musikbegivenhed Å-festival, der trækker folk af huse fra hele landet.

Canadiske Downhere var hovednavnet, da 3000 unge kristne fejrede pinsen på Å-festival

For mange unge kristne er de fire dages festival indbegrebet af det at fejre pinse.
– Det er femte gang, jeg er med, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle bruge pinsen til, hvis der ikke var Å-festival, fortæller Maria Sørensen, der har taget turen fra Sjælland.
– I pinsen fejrer vi, at Helligånden kom til jorden. Det kan man let glemme, fordi der ikke er knyttet de samme traditioner til pinsen som til jul og påske. Men på Å-festival bliver man mindet om det på en god måde.
Gennem årene har Å-festivalen udviklet et særligt koncept, der kombinerer koncerter, forkyndelse og festligt liv på campingpladsen.
Og så fastholder arrangørerne, at det skal være gratis at deltage. Selv om Å-festival-budgettet er vokset år for år, så dækkes alle udgifter af frivillige pengegaver.

Jesus gik ikke forbi

Forkyndelsen var i år lagt i hænderne på Brian Madsen fra Vejle, der tog udgangspunkt i den engelske bjergbestiger, som midt i maj omkom på vej mod sit livs mål, toppen af Mount Everest.
Mens han lå hjælpeløs på bjerget, blev han passeret af flere end 30 andre bjergbestigere, som kunne have hjulpet, men i stedet fortsatte mod toppen.
– Sådan er Jesus ikke. Han standsede op og gav afkald på sit eget liv for at hjælpe enhver, der vil tage imod hans hjælp, understregede Brian Madsen.

Lokale og internationale kunstnere

Årets musikalske trækplastre var hentet til Sdr. Felding fra Finland og Canada, og samtidig blev der plads til en række danske navne på programmet.
Både de mere etablerede, men også fremtidens navne kunne prøve repertoiret af i Å-festivalens talentmaskine på den store scene fredag aften.
Pinsedags musikalske program blev indledt med nordjyske Silje Myrene Møller, der tidligere har medvirket i TV2’s Stjerne For En Aften. Sammen med sit velspillende band leverede hun en medrivende pop-koncert, krydret med små påmindelser om Guds kærlighed til mennesker.

Ikke kun underholdning

Årets ubestridte hovednavn var dog canadiske Downhere, som allerede under lydprøverne vakte publikums begejstring.
Musikalsk læner bandet sig op ad U2, og den inspirationskilde vedkender Downhere sig så gerne, at publikum fik lov at rocke med på U2-hittet Beautiful Day som et af de første numre i den to timer lange koncert.
Også Downhere benyttede lejligheden til at fortælle små anekdoter fra deres eget liv som kristne, når de ikke fik publikum til at danse om kap med pinsesolen foran scenen.
– Vi vil ikke bare underholde og spille god musik. Vi ønsker, at mennesker må høre det budskab, der driver os som band. Budskabet om,at Gud elsker alle mennesker, også når de har svært ved at elske sig selv, fortalte en storsvedende forsanger Marc Martel efter det obligatoriske ekstranummer.
Downhere slog igennem på den kristne rockscene i USA i 2001 og har siden udgivet flere cd’er og givet koncerter i det meste af verden.

Kristne bør vise flaget

Og selv om Marc Martel ikke lægger skjul på sin tro og inspirationskilde, så vægrer han sig ved at tale om kristen musik.
Musik i sig selv kan ikke være kristen, det handler udelukkende om, hvad man bruger den til, mener han. – Men jeg er kristen, og det smitter naturligvis af, når jeg skriver sange. Alle sangskrivere henter råstof i deres egne tanker, holdninger og oplevelser. Jeg henter min inspiration i Bibelen og i mit eget liv som kristen, forklarer han.
Til gengæld mener han, at kristne musikere har en forpligtelse til at vise flaget i en musikbranche, hvor sex og stoffer ofte nævnes i samme sætning som rock’n roll.
– Det er et dårligt signal at sende til unge, fordi mange unge ser op til de store rockstjerner.
– I Downhere vil vi gerne være et modstykke til den tendens, og samtidig vil vi gerne lave musik, som unge gider at købe og er stolte over at sætte på anlægget, slutter Martel.