Araber leder messiansk menighed
Hovedtaleren ved Israelsmissionens årsmøde i den forgangne weekend er araber, men betoner, at frelsen er for jøder førstISRAEL: Måske er han den eneste araber i verden, som står i spidsen for en jødisk-messiansk menighed. 
37-årige Samuel Aweida, hovedtaler ved Israelsmissionens årsmøde sidste weekend, har i otte år været præst i Beit Eliahu (Eliasmenigheden) i Haifa.
Som etnisk araber og israelsk statsborger har han gode betingelser for at forstå den jødisk-palæstinensiske konflikt fra begge sider, men han er ikke optimist med hensyn til en løsning på problemerne.
– Der er en åndelig dimension i den konflikt. Derfor er vi nødt til at overlade det til Gud og i stedet koncentrere os om at fortælle om Jesus, siger han og anslår dermed en tone, som han gentagne gange vender tilbage til i interviewet. Men inden da kommer han med et udsagn, som i den grad tager gassen ud af den palæstinensiske sag.
– Jeg tror på, at staten Israel er Guds vilje. Det betyder ikke, at jeg har stærke meninger om, hvor grænsen skal gå her og nu, men Israel er jødernes land. Det står helt klart i Bibelen også når man læser den på arabisk. Gud har specielle løfter til dette specielle folk.
Samuel Aweida oplyser, at han er bedre til dansk, end han er til arabisk; derfor henviser han normalt arabere til en arabisk præst, som har arabere og muslimer som fokus for sit arbejde. Aweidas egen målgruppe er jøderne.
– I Paulus brev til romerne 1:16 står der, at evangeliet er en Guds kraft til frelse for dem, som tror. For jøde først
og dernæst for alle andre. Og der er intet, der har ændret sig siden dengang, mener han.
Når Aweida siger, at han er bedre til dansk end til arabisk, så mener han det faktisk helt bogstaveligt. Som barn gik han i israelsk skole, og derfor er hebraisk det sprog, som ligger ham nærmest. Dernæst kommer norsk. Han er nemlig norsk gift, har en norsk præsteuddannelse og har gennem fem år været præst i en sydnorsk frikirke.
Menigheden i Haifa har omkring 120 medlemmer, og der er et stærkt fokus på at dele sin tro med andre.
Man har deciderede teams, som blandt andet deltager på nogle af de store new age festivaler i Israel, men den primære platform, hvorfra menighedens medlemmer formidler deres tro, er deres hverdagsliv: Arbejde, skole og nabolag.
Menighedens fokus på at fortælle om Jesus skaber en del modstand blandt især de ortodokse jøder.
Aweida vil ikke kalde modstanden for forfølgelse – det er for stærkt et ord for telefontrusler, lovforslag, der vil forbyde forkyndelse samt for plakater i Jerusalem og Haifa med advarsler mod de messianske menigheder og deres ledere.
– Vi har det ligesom Paulus. Han oplevede også den største modstand fra jøder. Intet har forandret sig siden dengang.
Derfor beder han faktisk om, at der blandt de ortodokse må komme en ny Paulus, smiler Aweida.
Paulus er også manden, som Samuel Aweida refererer til, når han skal komme med en opfordring til danske venner af Israel:
– Fortsæt med at være en ven af Israel og giv det bedste, du har til Israel nemlig Jesus. Israelsforeninger og -organisationer i vestlige lande er ofte optaget af så mange ting, at de nogle gange overser det vigtigste: At forkynde om Jesus. Troen på ham er det bedste, vi har. Forkyndelse skal derfor stå øverst på dagsordenen. Jeg kan ikke forestille mig Paulus som medlem af en organisation, der ikke har forkyndelse som det vigtigste i sit arbejde.
