I can only imagine Forskellige kunstnere


„Ultimate power anthems of the Christian faith“ er der på denne dejlige dobbeltcd fra Integrity Hosanna! Music. Det er en ren popversion af „Sange vi aldrig glemmer“ for os, der var teenagere i 80’erne. Det essentielle for denne dobbelt-cd er den kraft, der ligger i de vigtigste af de sange, der har været med til at forme den kristne musik gennem de sidste 25 år – sange, der har tjent til opmuntring og trøst for millioner af mennesker over hele verden. Alle sange er optaget med de oprindelige artister, hvoraf mange aldrig har været med i en samling før.
Du får 22 tros-centrerede, livsbekræftende, himmel-sikre musikalske highlights, som igen vil få lov til at inspirere enhver der lytter. Det er en ønskeliste med favoritsange, der er blevet samlet på én udgivelse, og på den måde bringer mange forskellige sider af lovsangsmusikkens skønneste øjeblikke frem fra det sidste kvarte århundrede.
Lige fra Dallas Holm’s klassiker „Rise Again“ fra 1977 og til hittet „I Can Only Imagine“ af Mercy Me fra 2002. Og indimellem indeholder denne uforlignelige samling fingeraftryk fra Michael W. Smith, Point of Grace, Rich Mullins, Amy Grant, 4Him, Sandi Patty, Darlene Zschech, Sandi Patty, Twila Paris, Bob Carlisle, Don Fransisco, Michael English, Don Moen, og jeg kunne blive ved at remse navne op på kunstnere, der har bidraget til denne dejlige cd.
Vi får alle de dejlige numre: „Place in this world“, „I can only Imagine“, „Awesome God“, „Shout to the Lord“, „Great is the Lord“, „Thy word“, „El Shaddai“, „Rise Again“ osv. osv. Ummmm hvor er det lækkert.
Vore forestillinger og tanker kan ligesom vores tro tage os steder hen, vi kun havde drømt om. Det vil du opleve med denne cd med nogle af de største sange i kristen musik. Sange, der taler til hjertet og styrker vores vision for os selv, vores familie og verden. Overbevisningen om, at Jesus er den eneste, der kan forandre vore liv, er et ekko hen over alle sangene på denne dobbelt-disk. Titlen siger det hele: „I can only imagine“.