Nydanske beder for Danmark
200 kristne nydanskere var samlet om de tværkulturelle udfordringer i weekendenKØBENHAVN – Lørdag var mere end 200 mennesker fra forskellige nationer samlet i Københavns Kristne Kulturcenter for at bede, lovprise Gud og tale om integration og om Guds riges fremgang i Danmark. De fleste var kristne nydanskere, der er optændt af at forkynde evangeliet for deres landsmænd og for danskere.
Når man bevægede sig rundt mellem afrikanere og asiater, hørte man den ene efter den anden tale et næsten perfekt dansk, mens mange andre var godt på vej. De er velintegrerede i det danske samfund. Men dem hører man desværre ikke om i medierne.
Succeshistorierne – og dem er der mange af – om kristne nydanskere er ikke så spændende som dem om utilpassede og kriminelle indvandrere.
De mange mennesker var samlet til seminar om tværkulturelle muligheder over grænser inviteret af KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste.
KIT blev startet i 2003 af en række frikirker for at vise næstekærlighed og bringe det kristne evangelium til nydanskere. Desuden ønsker KIT at inspirere til fællesskab mellem danske menigheder og nydanskernes menigheder.
Og det vrimler med nydanske kristne i mange frikirkemenigheder. Nogle steder er der nu flere nydanskere end oprindelige danskere i menighederne, og mange af de kristne nydanskere er med til at tilføre menighederne liv.
Mange af de nye kristne nydanskere er vant til at færdes i frikirkemiljøer og har derfor tilsluttet sig danske frikirkemenigheder eller har dannet deres egne migrantkirker. Der er i dag 143 migrantkirker i Danmark: afrikanske, tamilske, filippinske, iranske og så videre.
Disse menigheder er opstået, fordi medlemmerne har brug for at mødes med ligesindede med samme modersmål og kultur, så de sammen kan prise og lovsynge Gud på deres eget modersmål, men de vil også gerne være med i et fællesskab med kristne fra andre kulturer.
KIT har kontakt til disse nye menigheder og til emigrantgrupper i de enkelte menigheder. KIT har mange steder været med til at sætte nyt arbejde i gang og kommer gerne ud til menigheder, der ønsker at starte et arbejde blandt nydanskere.
Cirka en tredjedel af de emigranter, der er kommet til Danmark de senere år, er kristne. Nogle har fundet ind i folkekirken, der har sit eget integrationsarbejde gennem Tværkulturelt Center, flere har fundet ind i eksisterende danske frikirker, og endnu flere har dannet deres egne menigheder. Endelig har en restgruppe endnu ikke fundet et menighedsfællesskab.
Her ligger en stor udfordring for KIT, Tværkulturelt Center og de enkelte menigheder i at drage dem ind i et menighedsfællesskab.
Lørdagens program bestod af ni spændende seminarer, en generalforsamling og et stort afrikansk vækkelsesmøde. De ni seminarer havde emner som: Kirken, nydanskere og islam, Ungdomsarbejde på en anden måde, Den lokale menighed og nydanskere, Grønlændere i Danmark og International Food Part. De mange seminarer gav mange udfordringer og inspirationer til tjeneste i de enkelte menigheder.
Ved generalforsamlingen blev Jonas Kouassi, Protestant Baptist Church, Susanne Krogh, Pinsekirken, og Bjarne Nederby Jessen, Missionsforbundet, nyvalgt til bestyrelsen. Jonas Kouassi kom i sin tid til Danmark som diplomat fra Elfenbenskysten. Sideløbende med sit arbejde startede han en menighed i sit hjem. Den har nu vokset sig stor, og Jonas kunne ikke forlade sine åndelige børn, da hans arbejde ved diplomatiet ophørte, så han blev i Danmark som præst for sin menighed. Han er i dag formand for International Pastors Fellowship, som består af internationale præster fra de mere end 30 internationale kirker i København.
Årsberetningen kunne melde om stor aktivitet og engagement. Én af de store opgaver er arbejdet med FN-kvoteflygtninge fra Burma, hvoraf de fleste er kristne og nu integreret i nogle frikirkemenigheder, især i Svendborg, Grindsted, Esbjerg, Ribe og på Bornholm.
Såvel under årsberetningen og under de forskellige møder og seminarer blev vi mødt med den ene succeshistorie efter den anden, om flygtninge, der efter mange og hårde strabadser endte i Danmark og nu er lykkelige og velintegrerede og i gang med at vinde mennesker for Jesus i Danmark.
Et andet stort projekt er et arrangement Store Bededag. Sidste år blev der i København afholdt et stort bedemøde i en folkekirke, hvor cirka 500 deltog. Baggrunden for bedemødet var, at mange kristne nydanskere havde svært ved at forstå, at den mere end 400 år gamle tradition med Store Bededag var endt med at blive en store-have-dag uden bøn.
Derfor tog de initiativ til en stor bededag, hvor der blev bedt for Danmark. Arrangementet bliver endnu større i år. Den 22. april forventer man at samle 1200 mennesker i Radiohusets Koncertsal til bøn for nationen. Her medvirker også et kor bestående af sangere fra Afrika, Asien og Danmark.
Ved det afrikanske vækkelsesmøde i lørdags havde koret forpreminere, og det formåede at fyre op under deres egne og mange nordboere, og der blev bedt inderligt for Danmark, for Regeringen, statsministeren, for vækkelse og for fællesskab mellem alle kristne i Danmark.
Dagen gav nyt håb for det kristne Danmark og fortalte os, at en stor del af inspirationen til en ny vækkelse i Danmark måske kommer fra nydanske kristne. New York Times skrev for nylig: Håbet for Europa er de kristne emigranter.
