Sjælesørger på plejehjem
Social- og sundhedshjælper Morten Kilsholm udfyldte et tomrum, da han tog initiativ til kristent samvær og andagter på Områdecenter Møllevang i Randers. Han blev husets sjælesørger, og på lederens opfordring og områdecentrets regning uddanner han sig nu til social- og sundhedsassistent på DiakonhøjskolenJesus lever stod der med brændte bogstaver på det lille træskilt over sengen på plejehjemmet. Jesus havde en central plads i Niels liv, og den ældre mand havde været aktiv i Luthersk Mission. Nu var han ikke længere en del af et kristent fællesskab. Det flyttede ikke med, da Niels flyttede på plejehjem.
Men en dag kom social- og sundhedshjælper Morten Kilsholm ind til Niels. Morten så teksten over sengen og vidste med det samme, at han og Niels havde noget til fælles: Den kristne tro var omdrejningspunktet i begge mænds liv.
Herefter blev Niels hverdag en anden. Mere lig den han kendte før, han kom på plejehjem. Flere gange om ugen kom Morten ind i Niels stue for at læse i Bibelen og synge og bede med ham. Til stor glæde for Niels. Og til stor glæde for Morten.
Morten Kilsholm så, hvor meget samværet omkring Bibelen betød for Niels. Var der mon andre på Møllevang, der også ville have glæde af bibellæsning? Det var der. Herefter begyndte Morten Kilsholm at holde fælles andagt en gang om ugen for interesserede beboere på tværs af bo-enhederne.
i lommen
Morten Kilsholm har altid Det Nye Testamente på sig. En lille bog i brunt gedeskind ligger lunt i inderlommen og bliver taget frem, når Morten har brug for at støtte sig til Guds ord. Eller når beboerne på Møllevang har det. Morten er blevet husets kristne sjælesørger, og han opfylder et behov, ingen rigtig havde tænkt over.
Kigger man godt efter, får man øje på tre små huller i Mortens højre øre. De vidner om, at Morten har levet et andet liv end det, han lever i dag. Øreringene hører fortiden til, og fortiden har Morten Kilsholm ikke meget lyst til at gøre en lang historie ud af. Den korte er, at Morten som ung levede et broget liv med hash og alkohol. Han udviklede angstneuroser, men efter ti måneder i angstens favntag skete der noget uventet: Morten blev inviteret til gudstjeneste.
– Vi var ikke kristne i mit barndomshjem, men jeg tog imod invitationen. Der blev bedt for mig, og efter fire dage var mine angstneuroser væk. Det forandrede mit liv totalt. Jeg var 18 år og har været aktiv kristen lige siden. Og flere i min familie er blevet kristne, efter de har set, hvordan jeg har forandret mig, fortæller Morten Kilsholm.
Samværet med andre kristne fylder meget i Mortens liv. Derfor har han ikke svært ved at forestille sig det tomrum, nogle oplever, når de flytter på plejehjem og ikke længere kan deltage i fællesskabet med andre troende. Det tomrum vil han gerne udfylde.
– Men jeg er ikke missionær. Jeg kommer kun, hvis folk selv beder om det, og jeg bringer kun det videre, folk ønsker, jeg skal bringe videre. Det er en hårfin grænse, og der må aldrig blive tale om et religiøst overgreb, siger Morten.
– Jeg snakker om det, personen vil snakke om. Det er essensen i sjælesorg: Omsorg for sjælen. Sjælesorg er den gode samtale, og det behøver ikke nødvendigvis at have noget med religion at gøre. Som sjælesørger er man der som menneske. Og jeg vil gerne understrege, at mine kolleger kan være udmærkede sjælesørgere. De formår også den gode samtale, siger Morten Kilsholm.
Både beboere og pårørende på Møllevang har efterhånden hørt om Mortens evner som sjælesørger. Derfor er det også sket, at pårørende har bedt Morten Kilsholm være sjælesørger for en døende, der ikke kunne forlige sig med tanken om den endelige afslutning.
– Nogle er bange for at dø, og her kan jeg trøste og lindre med Guds ord. Det er utroligt dejligt at blive brugt, og jeg er glad for, at flere i huset er opmærksomme på, at de kan trække på mig, når det gælder åndelig omsorg, siger Morten Kilsholm.
behov overses
– Der kan godt være en tendens til, at den åndelige omsorg bliver overset i dagligdagen.
Mennesker har behov for andet og mere end at spise, drikke og sove.
– Hvis man ligger og spekulerer over meningen med livet, er det tit religiøse spørgsmål, der kommer frem. Og som troende, uanset religion, tror jeg, man er mere tilbøjelig til at lægge mere mærke til andres nødråb. Det bilder jeg mig da ind. Og det handler ikke bare om at være kristen. Jeg skal også kunne give åndelig omsorg til for eksempel muslimer eller buddhister.
– Der findes ingen facitliste, når mennesker kommer i eksistentiel krise. Og der er forskel på sjælesorg og den mere terapeutiske samtale. Terapeuten går ind og behandler problemet, mens sjælesørgeren taler menneske til menneske.
– Den personlige samtale kan have stor lindrende effekt, og Bibelen siger, vi skal græde med den grædende og le med den leende. Vi skal være der for det andet menneske, siger Morten Kilsholm.
Leder Susanne Vestendahl Eberhard havde hørt Morten Kilsholm fortælle, at han gerne ville uddanne sig til social- og sundhedsassistent, hvis bare han havde haft råd. Og hun havde set, hvordan hans initiativer til andagt og samvær på tværs af boenhederne havde stor betydning for beboerne.
Derfor foreslog hun under en medarbejderudviklingssamtale, at Morten uddannede sig til assistent på Diakonhøjskolen i Højbjerg ved Århus. Og hun tilbød, at Morten kunne få løn under uddannelsen, og at han kunne komme tilbage til Møllevang, når han var færdiguddannet.
Et helt ekstraordinært tilbud, som Morten Kilsholm tog imod med kyshånd.
– Morten brænder for det her arbejde. Han tager initiativer og ser muligheder. Og han er god til at sætte sig i øjenhøjde i arbejdet med beboerne. Det er jo ældre, vi har med at gøre, og de kan godt have brug for at tale om døden. Morten lytter meget efter, hvad der er brug for, fortæller Susanne Vestendahl Eberhard.
bliver endnu bedre
Lederen på Møllevang er ikke bange for at give en enkelt medarbejder særbehandling. Det har hun gjort før. Med hjælp fra Foreningen af Offentligt Ansatte i Randers er der ansat en vikar med løntilskud i Mortens stilling, og der er skrevet en kontrakt, hvori det hedder, at Morten skal tage 15 enkeltvagter og arbejde på Møllevang i aftalte perioder, hvor han har fri fra Diakonhøjskolen. Til gengæld betaler Områdecenter Møllevang Morten løn i de to år og fire måneder, uddannelsen varer.
– Vi har en rigtig god medarbejder i Morten, og med assistentuddannelsen har vi udsigt til at få en endnu bedre medarbejder. Med Morten er der virkelig meget at bygge på. Assistentuddannelsen vil give ham flere vinkler på arbejdet.
– Uddannelsen har meget fokus på aktiviteter og på at se mulighederne i svage personer, så de holdes i gang både fysisk, psykisk og socialt. Og ved at tage den forlængede uddannelse på Diakonhøjskolen får Morten ekstra fokus på den åndelige omsorg, siger Susanne Vestendahl Eberhard.
Da Morten Kilsholm hørte sin leder foreslå assistentuddannelsen på Diakonhøjskolen, var han straks klar. Han gik hjem for at undersøge og regne på mulighederne. Med en kone, der netop er færdiguddannet sygeplejerske og tre små børn, er der ikke råd til en familiefar på SU. Men regnestykket gik op, og Morten har nu læst det første halve år og er på vej ud i praktik.
Han er på et lavere løntrin under uddannelsen og får udbetalt 1000 kroner mindre om måneden, samtidig betaler Morten selv ca. 50.000 kroner til uddannelsen. Så ordningen koster altså penge for både Morten Kilsholm og hans arbejdsplads. Til gengæld får Morten ønsket om uddannelse opfyldt, og arbejdspladsen får en endnu dygtigere medarbejder. Og begge parter er enige om, at det er alle pengene værd den dag, Møllevangs sjælesørger kan kalde sig social- og sundhedsassistent.
