Myten om den perfekte mor
At blive mor er en udfordring. Overgangen fra at være to til at blive tre kan opleves meget vanskelig for nogle kvinder. Jeg oplever jævnligt, at mødre til det første barn fortæller om, hvor stor en omvæltning det er at være blevet mor. Det er simpelthen uoverskueligt med alle gøremål og med alles forventninger til, hvordan baby, mor og hjem skal tage sig ud. De 24 timer i døgnet er ikke nok til at holde vaskemaskinen og amningen i gang. Der er hele tiden noget, som skal passes, og det er et pres, der vokser i takt med manglende søvn.
Senere i det første år sover babyen måske lidt bedre om natten, men til gengæld mindre om dagen, og det er her, mor skal til at tænke på at skulle tilbage til arbejdsmarkedet eller måske skal søge job eller afslutte en eksamen.
Trangen til at gøre alt godt og lykkes ude og hjemme er et velkendt fænomen. Det kan blot være et tungt åg at bære, hvis denne trang udvikles til perfektionisme. At være bange for at blive afvist eller forkastet kan medføre en stræben efter at være perfekt. Ved at forsøge at gøre alt på den helt rigtige måde opnås en sikkerhed og tryghed, som kan sætte den værste frygt på plads.
At leve et kontrolleret liv, hvor det uforudsigelige holdes i ave ved at planlægge og sætte i system, kan lykkes langt hen ad vejen, men når børn træder ind i den verden, vælter læsset. Børn er uforudsigelige. Har jeg puttet baby i barnevognen, startet vaskemaskinen, støvsuget det værste, tømt opvaskemaskinen og lagt mig på sengen for at få en lille lur, er det næsten absolut sikkert, at den lille vågner. Andre gange kan han sove i lang tid, hvor jeg nærmest må tjekke, om babyalarmen nu fungerer osv.
At passe et barn og sig selv i barselsperioden er en stor opgave. Mange har prøvet det, og mange har et godt råd. Nogle kunne måske lyde: du skal ikke være så hård ved dig selv, lad nu det vasketøj ligge og slap af eller: lad være med at stille så store krav til dig selv. Vi ved det godt. Det er bare lidt svært at få ind under huden; at tage ordene til sig og leve efter de gode råd. Årsagen kan være, at vi i bund og grund lever andres liv. At det ikke er mig, men mine forventninger om, hvad andre mon forventer af mig, der bliver bestemmende for, hvordan min hverdag skal se ud.
Hvordan undgår en nybagt mor så perfektionsfælden? Fælden, forstået på den måde, at hvis dagligdagen bliver fyldt med for meget præstation og for lidt hvile, kan det ende med depression. Eller måske en mild grad, hvor man oplever, at det at være trist og udmattet fylder forholdsvis meget i en ellers fantastisk periode af livet. En god begyndelse på et lettere liv på barsel kunne være at stille sig selv nogle relevante og simple spørgsmål, som alle bunder i, at mor bør tage mere hensyn til sig selv, end hun hidtil har gjort.
-Hvad har jeg lyst til i dag?
-Hvem eller hvad har indflydelse på mit humør og mit selvværd?
-Hvad begrænser, hæmmer eller styrer mig?
-Er der noget, jeg vil ændre, kan det overhovedet ændres, er jeg realistisk?
Der er mange andre gode spørgsmål, du som nybagt mor (og flergangsmor!) kan stille dig selv. Det kan let komme til at lyde som egoistiske spørgsmål, men i bund og grund tror jeg, det er en meget uselvisk tid, hvor man har et lille barn at tage hensyn til. Det er en balance mellem at tage hensyn til andres, fælles og egne behov, men ikke desto mindre nødvendigt for at kunne bevare overskud til barnet og familien i sin helhed.
Myten om den perfekte mor er titlen på en bog af Hauen & Haarløv, som på humoristisk og jordnær måde tager fat i en del relevante emner, der vedrører mor-barn forholdet.
Dorthe Braüner Lind
