‘Tvillingerne’ er Kristus og bruden

Artikel nr. 8 om „Stjernetegnenes oprindelige Budskab“ handler om Tvillingerne. Et stjernetegn, som oprindeligt viste foreningen af Kristus og menigheden – med ledetråde til „nazaræeren“…Tvillingerne (Gemini) er det tegn, som gælder fra 22. maj til 21. juni.

„Tvillingerne“ udtrykker i virkeligheden en profeti om Kristus og menigheden

Det består af 85 stjerner, hvoraf seks er meget tydelige.
På nogle kort fremstilles „tvillingerne“ i stedet som mand og kvinde.
Vi skal i denne artikel se, at dette stjernebillede – ligesom alle de øvrige – oprindeligt har fortalt en del af den store frelses-historie, som Bibelen også fortæller i profetier og med Jesu fødsel, liv og genkomst. Artiklerne bygger især på den lutherkse præst og astronom Joseph A. Seiss bog om „Primeval Astronomy“ (oprindelig astronomi) fra 1882.
Vores arbejdsteori er, at stjernebillederne ikke kan være „opfundet“, men må stamme fra et syn eller en drøm i tidernes morgen. Ellers ville de op til 4-5.000 år gamle stjernebilleder ikke kunne fortælle en historie, der minder så meget om det, der senere skulle ske. Det gælder også Tvillingerne, hvis stjernenavne minder om Kristus:

– nej Kristus og bruden
På latin blev figurerne kaldt Castro og Pollux, selv om grækerne påstod, at de stammede fra dem og kaldte dem Apollo og Herkules, Jupiters sønner.
Kopterne kaldte dem Pi-Mahi, „de forenede“, som i et broderskab, eller „de fuldstændigt forbundne“. Det hebraiske navn er Thaumin, som også betyder „forenet“.
I den meget gamle egyptiske Denderah dyrekreds er stjernetegnet afbildet som en mand, der går hånd i hånd med en kvinde. Manden har et vedhæng (Hor, eller Horus), som betyder „den kommende“ – og her ligger ledetråden.
Hvis vi undersøger de navne, som stadig er bevaret i dette stjernetegn, finder vi indicier på, at figurerne skal fremstille Kristus og hans brud.
Navnet på den vigtigste stjerne (i hovedet på den figur, som holder køllen) er Pollux, som betyder „hersker“ eller „dommer“. En anden stjerne (i hans venstre fod) hedder Al Henah, som betyder „ramt, såret“ eller „plaget“. Midt på kroppen er der en klar stjerne, som hedder Wasat, som betyder „sat, siddende“ eller „sat på plads“.

Bibelen indeholder mange profetier om den fredsfyrste, der skal komme, f.eks.: „I de dage og til den tid vil jeg lade en retfærdigheds spire af Davids slægt vokse op; han skal øve ret og retfærdighed i landet.“ (Jer. 33, 14-15. Se også Jer. 23, 5-6).
De mindre, ledsagende tegn i Tvillingerne fortæller, at før dette evige kongerige kommer, skal jorden udfries fra misrøgt og undertrykkelse. Alle fjender skal undertrykkes:

Nej, den gamle Slange
Undertegnet Haren består af 19 stjerner og er formentlig et billede på den feje, flygtende fjende af Kristus.
Araberne kaldte også figuren Arnebeth, som betyder „haren“, mens de ældre dyrekredse – som persernes – afbildede det som en slange(!).
Egypterne viste den i Denderah dyrekredsen som en uren fugl, der står på en slange, som ligger under Orions (Kristi) undertrykkende fod. Navnet på tegnet er Bashti – beki. Bashti betyder „tilintetgjort“ og „beki“ betyder „en, der fejler“.
Den klareste stjerne (i kroppen) har et hebraisk navn Arnebo, som betyder „fjende af ham, som kommer“.
Andre stjerner i tegnet hedder på arabisk Nibal, den skøre, Rakis, den bundne og Sugia, bedrageren.
Ud fra disse antydninger tyder det på, at Haren er et billede på Satan eller Antikrist, som Kristus skal tilintetgøre.
“I skal trampe de ugudelige ned, så de bliver som støv under jeres fødder, den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre. (Mal. 3, 21) og „han tramper vore fjender ned.“ (Sal. 60,14).
Også Esajas profeterer om den dag: „Jeg trådte dem ned i vrede og trampede på dem i harme . . . For en hævndag var i mine tanker, og mine løskøbtes år var kommet.“ (Es. 63, 3,4).

Lille og Store Hund er en senere forvanskning af den triumferende høg og forløseren

Undertegnet Canis Major består af 64 stjerner.
Moderne dyrekredse viser billedet af en stor hund, som har sin oprindelse i græsk mytologi. Egypterne afbildede den som en høg eller en ørn og kaldte den Apes, som betyder „hovedet“.
Høgen er slangens naturlige fjende, og på hovedet har den her en støder og en morter, som tegn på, at den skal knuse hovedet på sin fjende. Den persiske dyrekreds afbildede den som en ulv og kaldte den Zeeb, der betyder „anfører“.
På hebraisk har den samme betydning, mens den på arabisk betyder „kommer hurtigt“.
Navnene på stjernerne i dette tegn giver ingen mening anvendt på en egyptisk høg eller en græsk hund. Men de er fulde af betydning, når de bruges om ham, som Esajas profeterede om: „Se, jeg gjorde ham til et vidne for folkene, til fyrste og hersker over folkene.“ (Es. 55,4).
Den klareste stjerne (i hovedet) – og den klareste på hele stjernehimlen – hedder nemlig Sirius (af Sir eller Seir), der betyder „fyrste, beskytter, den sejrende“.
Selv om „hunde-stjernen“ ifølge Homer og Virgil var forbundet med brændende hede, pest og ulykke på jorden, var det ikke tilfældet i ældre tid. I det gamle Akkadien (Irak) hed den Kasista, som betyder „lederen“. Den anden stjerne (i venstre forpote) Mirzam betyder „fyrsten“ eller „regenten“. En stjerne (i kroppen) Wesen betyder „den klare, den skinnende“. Endnu en stjerne (i højre bagben) hedder Adhara, „den glorværdige“…!
Andre stjerner har lignende betydninger: Aschere (hebraisk), „som skal komme“; Al Shira Al Femeniya (arabisk), „fyrsten eller anføreren til højre“; Seir (egyptisk), „fyrsten“; Abur (hebraisk), „den mægtige“; Al Habor (arabisk), „den mægtige“; Muliphen (arabisk), „anføreren“.
Altsammen navne, der handler om en sejrende helt – og ikke en hund.

En overraskende betydning af navnet dukker frem, når man ser nærmere på Sirius.
Sirius kommer af Seir. Hvis man sætter Seir i forbindelse med navnet i den egyptiske dyrekreds, som det ofte sker, får man Naz-Seir eller Nazer; Naz-Seir betyder „den sendte fyrste“.
Et nærtbeslægtet ord, netzer, bruges i Esajas bog, når han profeterer (i kap. 11) om, at „der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod“. – „Han slår voldsmanden med sin munds stok, og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige…“ Es 11,4.
Det hebraiske ord for den stok er netop netzer.
Og Mattæus henviser til gamle profetier om nazaræeren (nazarene), når han fortæller, at Josef og Maria slog sig ned i den fjerne landsby Nazaret: „og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at Kristus skulle kaldes nazaræer (ordret: Naz-Seir-ene).“ (Matt 2.23)
Men hvilke profetier? Teologer har forgæves søgt i Gamle Testamente efter tale om en nazaræer.
Kunne det tænkes, at befolkningen i Mellemøsten har kendt til stjernebilledet med stjernenavne som „den sendte fyrste“; „kvisten“ „Naz-seir“. Eller henviste han til „Netzer“ – Isais stok? Pludselig passede det ordmæssigt sammen i naz-seir-ene – nazaræeren.
Det mener i hvert fald den lutherske præst og astronom Joseph A. Seiss i sin bog „The Gospel of the Stars“.

Det tredje undertegn „Lille Hund“, som består af 14 stjerner, har heller ikke noget med en hund at gøre i de oprindelige stjernebilleder.
I Denderah dyrekredsen er tegnet vist som en menneskeskikkelse med et høgehoved og en hale som vedhæng.
Figuren kaldes Sebak, hvilket betyder „erobrende, sejrrig“. I arabisk astronomi blev figuren betegnet som „fyrsten til venstre“.
Den klareste stjerne (i kroppen) hedder Procyon, som betyder „forløseren“. Den næste stjerne (i nakken) hedder Al Gomeisa (arabisk), der betyder „den bebyrdede, nedtyngede“ eller „den, der lider for andres skyld“. Andre stjernenavne og deres betydning er Al Mirzan, fyrsten eller regenten; Al Gomeyra, den, som fuldfører; Al Shira eller Al Shemeliya (arabisk), fyrsten eller anføreren til venstre.
Alt dette klinger velkendt for os, der har læst om ham, som skal kaldes “Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader,Freds Fyrste.“ (Es. 9,5).
Til trods for forvanskningen af billedet i dette og det foregående tegn er det oprindelige budskab i tegnet klart – det hanlder om ham, som kommer.
Canis Major er tegn på Kristi triumferende genkomst; Ca-nis Minor skildrer hans genkomst som vores forløser.