Familie-brevkassen
– Hvad gør vi med
vores vrede søn?
Kære Ann-Mari
Jeg skriver til dig, fordi vi har en søn på fire år, som vi bare ikke kan finde ud af at tackle. Vi har to andre børn på hhv to og ti år og har ingen problemer med dem. Men det er, som om der altid har været noget, der bare var anderledes med Martin. Han har et meget voldsomt temperament, og nogle gange virker det, som om han er decideret ond. Han kan finde på at slå sin lillebror på to år i ryggen med en hammer, og han griner bare, når han så græder. Han vil ikke være med i noget af det, vi andre foretager os, og han er i det hele taget altid sur. Det er, som om han lever i sin egen verden og nogle gange ikke rigtig forstår, hvad der bliver sagt.
Efterhånden er vi isoleret fra omverdenen, idet vi ikke stiller op til særlig mange sociale begivenheder, fordi vi aldrig ved, hvordan han reagerer.
Det er pinligt, når han pludselig kan blive så gal, at han f.eks smider med gaflerne ved míddagsbordet. Og det er tydeligt at mærke, at mange synes, han er mærkelig og besværlig. Vi føler os efterhånden fuldstændig magtesløse. Hvad skal vi gøre?
Hilsen Hans og Dorte
Kære Hans og Dorte!
Det lyder, som om det er rigtigt svært for jer som forældre. Men jeg tror også, det er rigtigt svært at være Martin og de andre børn i jeres lille familie. Og det er rigtigt godt, at I nu opsøger hjælp til at komme videre. Det er ikke muligt at udrede dette i et brev, og derfor vil jeg stærkt opfordre jer til at søge hjælp hos jeres læge/sundhedsplejerske/ terapeut. Det er meget vigtigt, når et barn på denne vis ikke trives, at I som forældre rejser jer op for jeres barn, som I gør her. I er de nærmeste til at mærke, hvordan han har det, og dermed også hjælpe ham. Det er meget vigtigt i denne sammenhæng også at kigge på, hvordan livet i øvrigt fungerer for Martin. Hvis han passes i børnehave, så er det vigtigt i denne sammenhæng at forstå, at dette også er en meget stor del af hans liv. Det er vigtigt, at I får en snak med de voksne omkring ham angående hans trivsel i institutionen. Hvordan oplever de ham? Få afklaret, om de oplever nogle af de samme problematikker, som I oplever i hjemmet . Hvis ikke, så har vi altså at gøre med et barn, som udviser en adfærd, der er forskellig, afhængig af hvilket miljø han befinder sig i. Hvis de genkender disse problemer, da vil det være vigtigt at få en snak om, hvordan de takler disse situationer. Indbyd til at samarbejde, til Martins bedste. Jeg har også lyst til at sige til jer, at I skal lytte til jer selv. Det lyder, som om I har erfaring med børn, og at I ikke har vanskeligt ved at have med jeres 2 andre børn at gøre. Og at I på en eller anden måde altid har haft en fornemmelse af, at der var noget, der var lidt anderledes med Martin. Jeg vil gerne opfordre jer til at lytte til jeres egne fornemmelser og tage jeres mistanke alvorligt. Det er muligt for jer at henvende jer til Pædagopgisk Psykologisk Rådgivnng i jeres bopælskommune og bede om hjælp. Der er også flere andre kanaler at benytte. I kan kontakte jeres sundhedsplejerske i området, og I kan henvende jer til jeres læge og fortælle ham om jeres bekymring. Hvis I har en fornemmelse for, at noget ikke er, som det skal være, så henvend jer til en af disse instanser. I er jeres barns advokat I skal rejse jer op for jeres barn og hjælpe ham. Og det lyder, som om han er heldig, at han har nogle forældre, der er opmærksomme på, at der sker noget for/med ham, som ikke er som det skal være og nogle forældre, der vil gøre noget for at komme videre. Det er rigtigt godt bliv ved med det. Bliv ved med ikke at acceptere, at der ingenting bliver gjort – så skal I nok få den hjælp, I har brug for.
Hilsen Ann-Mari Nolsøe
