Højskole fejrer 50 års jubilæum
MARIAGER – Pinsevækkelsens Højskole i Mariager kan den 4. juli fejre 50 års jubilæum. Det markeres på næste uges Sommer Camp, men den store fest er udsat til efteråret.Her vil højskolen holde åbent hus med grillfest, værksteder og rundvisning.
Skolens første forstander Harald Rich, lod sig inspirere af forhold i USA, og i september 1954 blev grundstenen lagt på en grund med udsigt over Mariager Fjord. Både grunden og byggemodningen blev skænket af Mariager Kommune. Indvielsen fandt sted den 22. oktober året efter.
Byggeomkostningerne var 1,2 millioner kroner, hvoraf en del blev indsamlet rundt om i landets pinsekirker.
– ole