Nyt akademi vil hjælpe kristne til hverdagsliv med Gud
Den 15. august starter første elevhold på det nye JesusAkademiet i HerningHERNING – Først kom JesusHuset, JesusTeam, JesusButikken og JesusKlinikken. Men nu er den aktive frikirke i Herning (JesusHuset) klar med endnu et tiltag, JesusAkademiet

Det er evangelisten Torben Søndergaard, der er leder af det nye akademi, der beskrives som en mellemting mellem en bibelskole og en discipelskole, hvor bibelundervisning og hverdagsliv går hånd i hånd.
Et forløb på JesusAkademiet varer tre måneder, og første hold begynder efter planen til august.
I løbet af tre måneder kommer de studerende gennem en stribe emner som Guds plan for mit liv, gudsfrygt, evangelisation, helbredelse og dæ-monuddrivelse, bøn, antikrist og tidens tegn samt discipel- og lederskab.
En del af undervisningen er praktik, hvor de studerende sammen med en mere erfaren kommer med på evangelisa-tion og andre opgaver.
Ifølge initiativtagerne henvender JesusAkademiet sig til alle uanset alder og baggrund, der ønsker at være lydige mod Guds kald og gøre en forskel i andres liv.
– Målet med JesusAkademiet er ikke at skabe evangelister, men at se kristne, der lever livet med Gud ud i deres hverdag. At se kristne, der ikke bedrager sig selv ved blot at være Ordets hørere, men i stedet bliver Ordets gørere, siger gruppen bag det nye initiativ.
Ud over Torben Søndergaard består JesusAkade-miets faste lærerstab af pastor i JesusHuset Flemming Berg og Finn Iversen. Desuden er der tilknyttet en række gæstelærere – blandt andre Christian Hedegaard, Peter Holmsgaard og Kim Quistgaard.
JesusAkademiet tilbyder undervisning hver mandag-torsdag formiddag i tre måneder.
Undervisningen finder sted i CityKirken, der ligger midt på gågaden i Herning.
– ole