Svensk besøg i Women Aglow

SLAGELSE – Den kristne kvindeorganisation Women Aglow får på mandag den 6. juni besøg af den svenske prædikant Abeba Russom.
Abeba Russom er prædikant i Forsamlingen Arken, der er en uafhængig frikirke i Kungsängen nord for Stockholm. Menigheden er blandt andet kendt for at have sin egen tv-station, Arken TV.
Hun er kendt som en inspirerende og frimodig taler, og mange tilhørere fortæller, at Gud har talt særligt til dem netop under Abeba Russoms forkyndelse.
Mødet i Danmark finder sted på biblioteket i Slagelse.
– ole