53 elever og en ny lærer til LMH

Forstander Henrik Nymann Eriksen, LMH

Luthersk Missionsforenings Højskole kunne den 1. august starte sit efterårshold op med 53 elever. Som ny lærer er stud. theol. Henrik Westh, Herning, blevet ansat til at undervise i troslære og Første Mosebog samt vejlede i bibelstudiegrupper.
Undervisningen på den et-årige linje har nu fået en obligatorisk, praktisk del. Den indeholder blandt andet menighedspraktik, evangelisation og bibelmaraton i Gammel Testamente.
På skolens integrationslinje overvejer man at etablere en form for støtteordning. Det sker efter, at kun en enkelt elev fra Rumænien er begyndt i år.
– Linjens elever får støtte fra skolens elevfond. Men når den økonomiske støtte fra ansøgernes respektive kommuner udebliver, er det for nogle vanskeligt at få råd til opholdet, forklarer skolens forstander Henrik Nymann Eriksen.
peg