Kunsten at træde rigtigt ind i en bus

En dag sad en af mine klassekammerater på Journalisthøjskolen i kantinen og undrede sig – højlydt – over, at vi i Århus går den „forkerte“ vej ind i bybusserne. Vi går nemlig ind ad bagdøren – i stedet for som i København at stige ind foran. Det er jo fuldstændigt vanvittigt, forklarede hun mig.
Nu kender jeg jo godt den følelse af at ryste på hovedet af andres måder at gøre tingene på. Nys hjemkommet fra England kan jeg stadig undre mig over, at de kører i venstre side af vejen – og at de derfor har rattet i den „forkerte“ side.
Heldigt at højre hedder „right“, for så kunne jeg jo med rette sige til folk, at de kører i venstre side, men vi kører „on the right!“ Og så har man jo altid ret, ikke?
Men når man begynder at sidde og diskutere, hvilken ende af en bus der er den rigtige at gå ind ad, og i hvilken retning man bør køre – ja, så sidder man jo samtidig og siger, at alle de, der gør det anderledes, gør det forkert. Dem og os! Udenfor eller indenfor!

Jeg husker en af de første gange, jeg som teenager var til møde i et andet kirkesamfund. Da vi kom til nadveren, blev der fra talerstolen foreslået at gøre det på en måde, som var helt fremmed for mig. Ikke noget eksotisk – men i stedet for at modtage brødet oppe foran eller portions-anrettet, så skulle vi bryde brødet i rækkerne.
Det gjorde mig så nervøs, at jeg valgte at rejse mig og forlade salen, fordi jeg var bange for, om det mon kunne være rigtigt. I dag er jeg ikke så stolt af den episode, men jeg har mødt det i mig selv mange gange siden. Min måde er jo trods af den rigtige, ikke?
Jeg hørte engang en sige, at når der nu er flere hundrede tusinde uafhængige kirker og kirkesamfund i verden, så er det da heldigt, at de fleste af os er landet i netop den, der har den sande lære!

Øhh, med hensyn til for eller bag i bussen… det handler vel i bund og grund om at komme frem, ikke?