Præster, hjælp de kirkeløse!

Ofte møder jeg mennesker, som efter al sandsynlighed er personlige, genfødte kristne, som pga. personlige problemer eller forpligtelser ikke har overskud til at blive en del af den kristne subkultur, hvilket også er et voldsomt krav at stille.
Mange af dem har faktisk en stor respekt for præster. De går dog rundt på må og få, så deres åndelige vækst ofte bliver forkrøblet, og subkultur-kristne kan derfor ikke genkende dem som kristne.
Vi føler os gerne forpligtet af vore lederes retningslinier, som har gavnet os, og forsøger at omvende og retlede dem, hvilket er en ydmygelse af dem.
Det glæder mig altid høre om præster fra forskellige kirker, som mødes, knytter bånd og beder sammen. Det giver håb om sand enhed, som lever i vore hjerter, i den indbyrdes kærlighed, og ikke kun i fælles erklæringer, i fælles arrangementer o.s.v..
Men vil I tage jeres naturlige, fælles ansvar op for denne gruppe kristne?
De bliver ikke en glad del af de fællesskaber, I vogter. Men gav I dem hjælp og vejledning ud i det åndelige, uden at stille et sådan krav, i respekt for deres egen kultur, så ville den danske, kristne menighed pludseligt være nok dobbelt så stor.

Lene Falgreen Larsen
Anker Jensensvej 31
8230 Åbyhøj