Danida giver 4 millioner til projekt i Congo

CONGO – Adventistkirkens nødhjælpsorganisation ADRA har netop fået 4 millioner kroner fra DANIDA til et etårigt projekt i Den Demokratiske Republik Congo.
Projektet skal hjælpe cirka 2.000 fordrevne, som ikke kan vende tilbage til deres hjemsted. Desuden skal cirka 600 flygtningebørn integreres i skolesystemet. Og cirka 400 familier skal have forbedret adgang til basal sundhed.
For at nå disse mål skal der opføres 400 huse, en skole og en klinik. Desuden skal de lokale undervises i drift og vedligeholdelse af skole, vand og sanitetsfaciliteter, skriver ADRA Nyt.
– ole