Hva er du værd?
Ifølge fire ud af fem piger er deres krop ikke meget værd i forhold til andres.
Ifølge otte i hver klasse er deres selvværd meget lavt.
Ifølge de fleste har man en eller flere gange i løbet af den sidste måneds tid ønsket, at man var en anden end den, man nu engang er.
Konklusionen er altså, at hvis du er mellem 13 og 23, så får din næste ikke ret meget ud af det, hvis du bare elsker dem, som du elsker dig selv. For: elsk din næste, som du elsker dig selv, står der i den gode bog – men hvad hjælper det, hvis du egentlig ikke elsker dig selv. Selv om du er over 23 år gammel, kan det godt være, at du ikke passer ind i statistikken, men du skal desværre ikke føle dig unormal, hvis du føler, at du gør.
Hvad er det for en forbandet syg verden, vi lever i, når Guds unikke skabninger, som er så helt utroligt og uforståeligt vidunderligt skruet sammen, kan bilde sig sådan noget lort ind. Selv om jeg hiver nogle af de store ord frem, er det ikke tilnærmelsesvist overdrevet, for at mennesker i dag tænker så lidt om sig selv, er kun noget, der får Fanden til at smile. Måske gik det netop galt, fordi vi bare elskede andre, som de elskede os, eller behandlede dem, som de behandlede os. Måske var det derfor. Vi må elske andre, som vi i vores vildeste fantasi kunne ønske, at de ville elske os, måske kunne det være et fif til at få vendt spiralen. Men er vi villige til det?
Hvor meget er du værd? Hvad bliver dit svar, når du sidder for dig selv efter en møgdag i skolen eller på jobbet? På en skala fra en til 10, hva siger du? Kig ind i dig selv – og lad fejlene og mørket trække gennemsnittet ned. Kig rundt på mennesker omkring dig og lad dem overbevise dig om, at de er mere værd end dig. Eller kig på Gud og spørg ham, hvor meget du er værd. Ham, der har skabt dig lige så unik og fantastisk, som du er. Han ved det, og svaret er, at du er så meget værd, at han ville DØ for dig.
Giv Djævelen noget at tude over og elsk dig selv for det gør Gud!!
Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner. (Joh 13,15)
