Skriv til Suh
Har du et problem så skriv til:Psykolog Suh B. Jacobsen, Florensvej 14, st. tv., 2300 Kbh. S
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
Ikke alle breve offentliggøres. Husk at skrive dit navn og din adresse, også selv om du ikke ønsker det gengivet i avisen.
Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Hej Suh
Jeg er en pige på 16 år. Siden sommerferien har jeg fået nogle angstanfald, hvor jeg begynder at ryste, og mit hjerte slår meget hurtigt, og jeg er bange for, der skal ske noget (som for eksempel at jeg skal besvime). Jeg har været ved lægen og få mit blodtryk tjekket – det var helt normalt.
Nu er jeg bare meget bekymret over de der anfald og kan ikke rigtig styre det!
Har du et forslag til, hvad jeg kan prøve at gøre for at få det godt igen?
Bliver nemlig rigtig ked af det, når det sker!
Håber meget du kan hjælpe!
Knus Louisa
Kære Louisa
Angstanfald kan være en reaktion på en somatisk forstyrrelse, for eksempel i forbindelse med indtag og ophør af visse typer medicin eller stoffer. Hvis dette skulle være tilfældet, bør du søge grundig råd og vejledning ved en læge eller psykiater.
Oftest er angstanfald dog en reaktion på en indre psykisk problemstilling, som på denne måde prøver at gøre dig opmærksom på den. Prøv derfor at tænke grundigt efter, om der er sket noget i dit liv, særligt op til sommerferien, som således kunne være grunden til angstanfaldene.
Det kan for eksempel være en stor sorg, du ikke har fået bearbejdet, en konflikt du ikke har fået løst, en generel problematisk situation, som er optrappet, eller noget lignende?
Når du forhåbentlig således finder en årsag til angstanfaldene, er det vigtigt, at du taler med nogen om det, dine forældre eller nogen andre du har tillid til eller eventuelt en professionel. Ved at få bearbejdet den egentlige årsag til angstanfaldene, vil de nemlig herefter oftest aftage af sig selv.
I det hele taget er det vigtigt, at du snakker med nogen om din situation, så der er nogen, der kan støtte dig, både i forbindelse med og efter et angstanfald.
Indtil du forhåbentligt kommer dine angstanfald til livs, kan det være godt for dig at vide, at selvom det er meget ubehageligt at have et angstanfald, er det ganske ufarligt og går altid over efter et stykke tid (som regel max 30 minutter).
Selvom du bliver lidt svimmel, er det samtidig den tilstand, hvor der er mindst risiko for at besvime, da kroppen så at sige er i højeste alarmberedskab, så det behøver du ikke at være bange for.
Du kan også helt konkret komme igennem angstanfaldet ved at forholde dig så roligt, du kan, og fokusere på din vejrtrækning træk vejret roligt og helt ned i maven, gerne gennem næsen, og mærk hvordan du langsomt slapper af i kroppen igen.
De bedste ønsker herfra Suh
Kære Suh
Jeg har et problem med min kusine. Når vi mødes til familiesammenkomster plaprer hun løs, udelukkende om sig selv og afbryder også ofte andres samtaler. Jeg synes i den grad, hun mangler situationsfornemmelse. Flere af os har prøvet at komme med hentydninger til hendes opførsel, men det er som om det ikke trænger ind. Hvad skal jeg gøre?
Opgivende fætter
Kære Fætter
Mit gæt er, at din kusine er meget usikker på sig selv og derfor opfører sig, som hun gør, for at få opmærksomhed.
Når man er usikker på sig selv, er det svært at rumme andre og særligt at modtage kritik, da det kan opleves som en devaluering, som forstærker ens følelse af ikke at være god nok. De hentydninger som de fleste af os derfor forstår og tager til efterretning, vil hun sandsynligvis automatisk sortere fra, for at beskytte sit selvbillede.
Prøv derfor at tale meget direkte til hende, så det ikke er til at misforstå, og samtidig på en så kærlig og respektfuld måde, som det er jer muligt. På denne måde, vil hun muligvis turde høre, hvad I siger, og få mod på at ændre adfærd.
Hilsen Suh
Kære Suh
Min kone er meget jaloux. Vi har været gift i 8 år, har to børn sammen og på mange måder et rigtig dejligt ægteskab. Jeg kunne aldrig drømme om at være hende utro, hvilket hun egentlig også godt ved. Alligevel slås jeg med hendes jalousi i mange situationer, og det er efterhånden ved at være en belastning for os begge. Hvad kan vi gøre for at stoppe det?
Ægtemanden
Kære Ægtemand
Jalousi i et parforhold udspringer oftest af en grundlæggende angst for at miste den anden.
Din kone ved måske i hovedet at du vil være hende tro, men er usikker på det i sit hjerte. Og når der er modstridende meldinger fra hoved og hjerte, er det som regel hjertet der vinder.
Det du kan gøre, er at tale grundigt med din kone om, hvad der følelsesmæssigt kan styrke hendes tro på din trofasthed og kærlighed.
Har hun brug for hyppige små kærlighedsgaver som f.eks. blomster? At du oftere siger, at du elsker hende? Eller har hun bare brug for mere tid sammen med dig, hvor I kan tale om mere nære ting, end blot koordinering af ugens program?
Når du finder ud af, hvad din kones følelsesmæssige behov er og imødekommer dem, vil hendes hjerte med tiden samtykke med hendes hoved, og hendes jalousi vil aftage.
Hilsen Suh
Sådan gør du, når dit barn bliver krævende
Det er muligt at undgå pinlige scener i supermarkedet, hvis du planlægger
indkøbsturen hjemmefra.
Du kender det godt. Du er ude at handle med dit barn lørdag formiddag. Og inden du ser dig om, er du hovedpersonen i et drama om børneopdragelse – live midt inde i supermarkedet:
– Mor, se den Pokemon!
– Nej, ikke nu, vi skal skynde os videre.
– Jeg vil ha den der. Mooaar!
Og så er der lagt op til hyl, skrig og skrål. Folk vender sig om og undrer, om du har styr på dit barn. Pinligt. Og så du er lige ved at give efter.
– OK
Hov, stop! Det er dig, der er forælder, og dit barn, der er barn. Det er dig, der sætter rammerne, det giver dit barn tryghed. Så sig nej, og gør både dig selv, dit barn og dine omgivelser en stor tjeneste.
Det kan være svært at sige nej til et protesterende barn. Men hvis du giver efter, får dit barn i bedste fald en ting mere til børneværelset, som det alligevel ikke sætter pris på, i værste fald bliver det utrygt og mister respekten for dig.
Så her er et par gode råd – hvis det er et lille barn:
1. Afled barnets opmærksomhed: Nej, se de flotte farver derhenne!
2. Snak med barnet om dets krav uden at gå ind på dem. Det ser da spændende ud. Det er da en flot ting!
3. Vælg at tolke barnets krav. Barnet kan sige: Jeg vil have slik. Men det barnet mener, er måske: Læg mærke til mig!. Så snak med barnet – og gå videre.
Hvis barnet er lidt ældre:
1. Bestem dig, inden du går ind i forretningen. Må barnet få noget? Og i givet fald hvad? Gør op med dig selv, hvad indkøbsturen går ud på. En kort forberedelse i tankerne er guld værd.
2. Sig et velovervejet nej: Jeg bestemmer, at det får du ikke.
3. Sig hvad du selv ønsker for barnet. Sig: Nej, men jeg har lyst til at give dig det her. Dermed viser du, at du har tænkt på barnet. Og barnet føler sig set.
Børn ønsker dybest set at forældrene gerne vil dem. De kan sagtens opgive at få slik, hvis de får nærvær og kontakt.
Sæt mindre børn op i indkøbsvognen. Hvis de render rundt i forretningen med dig efter sig, så er du solgt på forhånd!
Og endelig: Lav en regel: Vi får slik én gang om ugen (eller lignende). Børn bøjer sig for regler, så længe forældrene helhjertet går ind for dem. Fortæl dig selv: Som forælder er det MIN opgave at beslutte. Det er forskellen på forældre og barn i den her familie.
Psykolog Susanne Snej Jensen er forstander på Solbjerg, et behandlingshjem for børn med kontaktforstyrrelser på Frederiksberg. Solbjerg er en institution under KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
