BANKO!!

Jeg var til banko den anden dag for første gang i mit liv. Det var ikke første gang i mit liv, jeg prøvede at spille banko, men første gang jeg var rigtig til banko. Du ved sådan et sted, hvor man kan vinde kødpakker og halve flasker snaps og måske en pengepræmie eller et pund kaffe. Hele finten ved banko er, at man sidder med nogle plader, og når dit nummer bliver råbt op, så lægger du en brik på, og hvis du er den første til at få en række, to rækker eller hele pladen fuld, så er der præmier, og du smiler og er glad. Dette koncept bygger på, at én siger noget, og du lytter. Gør du ikke det, risikerer du at gå glip af den store gevinst. Banko bygger altså særligt på to evner: evnen til at holde styr på sine plader og evnen til at lytte.

Jeg ved ikke, hvor mange plader du holder styr på for tiden. Du har måske en plade, der hedder skole eller arbejde. En anden hedder kæreste, mand eller kone. En tredje hedder…? Jeg kan godt lide mange plader. Måske fordi jeg tænker, at chancen for succes eller gevinst er større. Men formår jeg ikke at lytte, når der bliver talt til mig, kan det være lige meget. Jeg bliver nogle gange chokeret over, hvor dårlige vi er til at holde vores kæ…be lukket. „Läkerol makes people talk“, siger de i reklamen. Men hvad med at genindføre holdkæft-bolsjerne eller opfinde noget andet, der kunne få os til at lukke i og lytte.

I vores liv har vi ofte travlt, og op til jul vil det for mange ikke være nogen undtagelse. Vi har ofte travlt med at holde styr på vore plader og fortælle Gud, hvordan han hjælper eller afhjælper os smartest muligt, men hvor mange gange gider vi egentlig bruge bare fem minutter på at trykke pause for vores talestrøm og lade Gud få lov til at tale til os. Vi har så travlt med at fortælle Gud, hvad kun Gud kan fortælle os.

Livet med Gud er som med banko. Det bygger på et koncept, hvor du lytter og giver Gud lov til at give dig nogle informationer, der gør det lidt lettere at holde styr på dine plader og chancen for gevinst lidt større!

BANKO!!