Garderobeskabet slår dørene op juledag

Filmatiseringen af C.S. Lewis’ kendte Narnia-serie når Danmark juledag. Imens forbereder kristne sig på, hvordan Narnia-effekten kan benyttes til at sprede det kristne budskabI efteråret 1939, kort efter udbruddet af Anden Verdenskrig, blev tusindvis af Londons børn evakueret til landområder af frygt for tyske bombardementer af hovedstaden.En lille gruppe af børnene endte i The Kilns, et stort skrummel af et hus med en smule landbrugsjord til, nogle få kilometer sydøst for Oxford. Her boede i forvejen en lille broget skare af mennesker. En hidsig, ældre irsk kvinde, der tilbragte det meste af tiden i sengen, en fordrukken reservemajor i hæren og dennes korpulente, skaldede lillebror, Clive Staples Lewis.
C.S. Lewis var lidt af en særling. En gammeldags, konservativ, noget bagstræberisk Oxford-type, der ikke brød sig om de store aktivitetsudsving i hverdagen. Derfor brød han sig heller ikke spor om børn og ofrede ikke de evakuerede London-børn megen opmærksomhed.
En dag, hvor børnene sad og kedede sig indendøre, besluttede han alligevel at underholde dem lidt. En pige havde spurgt interesseret, hvad der gemte sig bag et gammelt garderobeskab i et af soveværelserne.
Det spørgsmål satte gang i Lewis’ fortællerinstinkt, og snart underholdt han børnene med en gribende fortælling om en søskendeflok, der blev evakueret til et stort hus på landet med en gammel sær professor.
Og så kan de rigtige Narnia-fans formentlig fortsætte fortællingen om børnene, der leger gemmeleg og ved et tilfælde opdager en helt anden verden bag ved garderobeskabet. Et land med evig vinter, befolket af kæmper, kentauere og faune, en ond heks og den mægtige løve Aslan.

Først næsten 10 år senere begyndte Lewis at nedskrive Narnia-krøniken, hvis syvende og sidste bind blev afsluttet i 1953. Siden er bøgerne oversat til 29 sprog og solgt i mere end 85 millioner eksemplarer på verdensplan. Bøgerne blev udgivet i Danmark for første gang fra 1981-1984 og har herhjemme solgt over 200.000 eksemplarer.
Alligevel fik Lewis en hård behandling af anmelderne, da bøgerne første gang udkom. Børnebøger skulle helst være realistiske, og store børn burde ikke læse eventyr, lød tonen dengang.
Selv Lewis’ gode ven J.R.R. Tolkien, forfatteren til Ringenes Herre, var særdeles kritisk. Han brød sig bestemt ikke om, at Lewis blandede de forskellige mytologier, og han syntes selve fortællingen var skrevet på en sjusket og overfladisk måde.
Naturligvis gjorde kritikken Lewis både vred og forvirret, for han satte Tolkiens vurdering meget højt.
Heldigvis var bøgerne ikke skrevet til hverken anmeldere eller forfatterkolleger. De var skrevet til børn, og børnene elskede fortællingerne.

Lewis lagde aldrig skjul på, at han bevidst havde skrevet Narnia-fortællingerne med paralleller til Bibelen. Dog uden at prædike.
Hans idé med fortællingerne var at gøre det lettere for børn at tage imod kristendommen, når de mødte den senere i livet. Han håbede, at kristendommen ville minde om de fortællinger, de havde læst som børn.
. Jeg sigter mod en slags forberedende dåb af børnenes fantasi, sagde han.
Man skal dog ikke lede længe efter bibelske paralleller. Narnia-fortællingerne rummer snart sagt hele frelseshistorien fra skabelsen i det første bind, hvor den hemmelige verden skabes ved løven Aslans sang.
Senere møder vi syndefaldet, døden, dommen, himlen og helvede og ikke mindst den stærke beretning, hvor Aslan ofrer sig selv for at redde Narnia fra den onde heks.
Da Lewis blev spurgt, om Aslan var Jesus, svarede han nej, men „hvis Narnia fandtes i virkeligheden, og Jesus var kommet dertil, så havde han nok gjort ligesom Aslan.“
Mange mener, at Narnia-fortællingerne siger mere om Lewis’ tro end hans teologiske og apologetiske bøger. C.S. Lewis’ personlige ven Bede Griffiths sagde blandt andet:
– Aslan-skikkelsen siger os mere om, hvordan Lewis forstod Guds væsen, end noget andet, han skrev. Løven rummer hele den skjulte kraft og majestæt og ærefrygtindgydende karakter, som Lewis forbandt med Gud, men også den herlighed og ømhed og endda humor, som han mente, Gud havde, sådan at børnene kunne løbe hen til ham, kaste armene om hans hals og kysse ham.

Og salget af Narnia-bøgerne eksploderer netop nu, hvor den splinternye indspilning af krønikkens anden og mest kendte bog „Løven, Heksen og Garderobeskabet“ er lige på trapperne. Filmen har verdenspremiere den 9. december og når de danske biografer juledag, den 25. december.
Det er Disney-koncernen og Walden Media, der står bag den godt to timer lange produktion, som har kostet over 100 millioner dollars. Dermed er der tale om den dyreste Disney-film nogensinde. Filmen indeholder i alt 1600 special-effects, og skuespillerne er valgt med omhu. De fire børn, der spiller hovedrollerne som Lucy, Edmund, Susan og Peter, er således udvalgt blandt i alt 4000 børn.
Walden Media har på forhånd sikret sig filmrettighederne til alle syv Narnia-bøger, men det er endnu ikke besluttet, om de alle bliver til film. På nuværende tidspunkt svirrer det dog med rygter på internettet om, at der skulle være flere Narnia-film på vej.
Ligesom Ringenes Herre er Narnia-filmen optaget i New Zealand under ledelse af instruktøren Andrew Adam-son, der tidligere har stået bag de Oscar-vindende anima-tionsfilm Shrek og Shrek 2 men aldrig før har lavet en ikke-animeret film.
– Bøgerne om Narnia var en vigtig del af min barndom og er det for millioner af fans over hele verden. Jeg ønsker at lave en film, der gør Narnia præcis lige så virkeligt, som det var for mig, siger instruktøren til hjemmesiden narnia.com.

Narnia-fortællingerne er direkte blevet beskyldt for at være „kristen indoktrinering,“ og mange kristne over hele verden har på forhånd været bekymrede for, om Hollywoods filmskabere ville rense fortællingen for kristne billeder og budskab.
Det afvises dog af Walden Medias præsident, der fastslår, at man har gjort alt for at være tro mod den oprindelige historie.
Inspireret af markedsføringen i forbindelse med Mel Gibsons „The Passion of the Christ“ har produktionsselskaberne også denne gang rettet markedsføringen mod kristne miljøer. Målet er at nå de familier, som er trofaste kirkegængere men knapt så trofaste biografgængere.
Og kristne har mange steder grebet muligheden for at benytte filmen til at promovere det kristne budskab. Blandt andet er der sendt bøger og musik-cd’er på gaden, som forklarer Narnias kristne budskab. De kristne produktioner skal dog oppe sig for at blive set i den strøm af merchandise, der er følger med filmen. Blandt andet et computerspil, som har fået gode anmeldelser.
I England har en kirke købt 2000 biografbilletter, der skal uddeles i forbindelse med filmen, og herhjemme har Indre Mission i Fredericia lejet byens biograf på premiereaftenen.
Flere kirker arrangerer i øjeblikket sogneaftener om C.S. Lewis’ forfatterskab, og hjemmesiden Jesusnet.dk, der drives af Indre Mission, har for eksempel oprettet et særligt afsnit på hjemmesiden, som i løbet af december løbende bliver opdateret med Narnia-stof.
Flere andre danske kirker og kristne organisationer pusler desuden med planer om, hvordan man bedst muligt udnytter „Narnia-effekten“ til at sprede det kristne budskab.

Hovedkilder:
www.narnia.com.
www.darkhorizons.com.
George Sayer: Jack – C.S. Lewis’ liv. Udgivet på Forlaget Scandinavia 1995.