Israel vil værne om Jesu fodspor

Gennem et storstilet projekt vil de israelske myndigheder sikre, at de kristne pilgrimme får adgang til de steder ved den nordlige del af Genezaret-søen, hvor Jesus opholdt sigDe israelske myndigheder ønsker at værne om områderne ved den nordlige del af Genezaretsøen med hellige kristne steder. Samtidig vil de bygge et nyt kristent besøgscenter. Israelerne mener, området kan få 1,5 millioner pilgrimme om året.

I disse naturskønne områder ved den nordlige del af Genezaretsøen foregik 70 procent af Jesu virke, da han var her på jorden

– Dette er et vigtigt område for kristenheden. 70 procent af Jesu virke var i Galilæa. Herfra udsendte han sine 12 apostle. Jesus taler om steder, fisk, dyr, planter og natur. I alt er der refereret til omkring 90 ting i Det Nye Testamente fra dette område, fortæller Uri Dagool, som leder planlægningen på vegne af turistminister Abraham Hirchson.
– Cirka 90 procent af alle turister ønsker at se Genezaret-søen, men området har få parkeringspladser, toiletter eller steder, hvor man kan bede. Derfor ønsker vi at bygge et kristent center lige ved Kapernaum.
Israelerne håber at få de kristne med til at investere 50-60 millioner dollars i et byggeri på op til 12.000 kvadratmeter, som skal rumme et auditorium, udstillinger og videoprogrammer, som skal tage pilgrimmene med på en rejse i bibelhistorien. Der vil også blive plads til et studie, så kristne ledere kan få lavet deres egne radio- og fjernsynsprogrammer på stedet.

En Jesus-park

Uri Dagool leder planlægningen af det statslige projekt, hvor man vil bygge et kristent besøgscenter ved Genezaretsøen

Med i planerne er også en park, hvor man kan se de planter og træer, som Jesus omtaler.
Og på toppen kommer et udendørskapel eller amfiteater, hvor folk kan samles. Dagool håber også at kunne bygge en infrastruktur, så folk kan studere stederne nærmere. Blandt andet kan det være aktuelt at lave en gangsti, så folk kan følge Korasinfloden, som gik fra Korasin til Kapernaum. Han siger, at Jesus plejede at gå langs denne flod.
Der skal også være et kajanlæg i området, så man kan få en bådtur på Genezaretsøen fra centeret.
– Dette bliver ikke et evangeliseringscenter men et kristent besøgscenter for alle. Her skal man vise de ting, som er vigtige for alle kristne. Vi kalder det en «heritagepark», siger Dagool.
Han lover, at det ikke vil blive et kristent Disneyland, men et seriøst sted efter model fra Mazada ved Dødehavet eller besøgscentret ved Cæsarea.

Modstand fra naturforkæmpere

Den største hindring mod planerne kan blive «de grønne», som ikke vil have nogen byggeaktivitet i det næsten uberørte område ved Gene-zaretsøen.
Området ved den nordlige del af Genezaretsøen er kun lidt udbygget, men man venter et øget pres i fremtiden. Dagool håber at få ændret reglerne for området ved den nordlige del af Genezaretsøen, så det bliver bevaret i fremtiden.

Beder kristne om økonomisk støtte

Parken skal efter planen gå fra Magdala over Genezaretsøen til Kursi, en strækning på omkring seks kilometer. Videre skal parken strække sig otte kilometer ind i landet. Det betyder, at området ved de tre steder, som Jesus forbandede, Korasin, Kapernaum og Betsejda er sikret.
Det samme gælder Saligprisningens bjerg, hvor Jesus holdt sin bjergprædiken. Den katolske kirke har allerede nogle af de vigtigste steder i området.
– Vi skal snart have et møde med myndighederne for at drøfte disse planer. Det er dem, der ejer de omkringliggende områder, siger Dagool, som til daglig er generaldirektør i Foreningen for Israels Vandrerhjem.
Prospektet for planerne er allerede på vej ud til evangeliske kristne specielt i Amerika. Også paven vil blive informeret om de nye planer.


Artiklen fortsætter efter annoncen: