Venstre sidebanner eksempel

Dybt relevante Halldorf-prædikener

Og den korte form får forståelsen og tilegnelsen „til at flamme op“ …Det føles aldeles håbløst i en anmeldelse at give et bare nogenlunde dækkende billede af denne prædiken-samling. For hver eneste side er spækket med indsigt. I 66 – de fleste ret korte – prædikener gives der åndelig vejledning om, hvad det vil sige at være ramt af Guds kær-ligheds pil, og hvordan vi kan lade Hans kærlighed brede sig i hele vores tilværelse.Det kan godt være, at en prædiken tilsyneladende begynder med jævne almindeligheder. Men pludselig begynder pointerne at vælde frem som anemoner i forårsskoven. Og i lyset af disse pointer vender man tilbage til „alminde-lighederne“ … og så er de sandelig også fyldt med pointer. Det er ikke en bog, der er bebyrdet med fyldsætninger og tomsnak. Så den skal ikke læses hurtigt. Ét stykke om dagen er nok! Og ét stykke om dagen vil være godt.
Prædikensamlingen følger kirkeåret. „Kirkeåret er som en spiralbevægelse omkring Jesus. År efter år bliver vi ført dybere ind i den hemmelighed, som Kristus er. Når Ånden tager os ind bag bogsta-vens forhæng i Skriften, erfarer vi, hvordan den hellige historie bliver flettet sammen med vores egen historie…“
Frugtbar ventetid
Et af bogens hovedtemaer er kirkens venten. „At blive kristen er at blive inddraget i en venten“. „Det er aldrig meningsløst at vente. Vi ser det på alle, der kender hemmeligheden bag det at vente: Deres liv blev dybere, deres indstilling blev mere moden, deres tro slog stærkere rødder. Så længe vi venter, holder vi vores længsel levende.“ Ikke mindst i prædikenerne omkring Kristi Himmelfart og „Pinsenovene“ (de ni dage mellem Kr. Himmelfart og pinse) vender Halldorf tilbage til ventetemaet. „Der er også en „venten“ i vores liv. Vi synes ikke, der sker noget, og vi undrer os over hvorfor. En sådan tid er et kald til os. Et kald til bøn og overgivelse. Til den bøn, der genopliver vores længsel og skaber forventning. En tid, der forbereder os for en åndelig fornyelse. En ny pinse står for døren“.
Apropos at vente og at være på vej skrives der også en del om at være pilgrim. Ikke mindst i prædikenen „Pilgrim i et fremmed land“. Det er simpelthen så opmuntrende og lærerigt at læse. Der bliver kastet lys over vores liv. Det er håbløst at begynde at citere, så jeg nøjes med at reklamere!
Et andet rigdomstema i bogen er alle refleksionerne om Treenigheden – og alt det liv, der strømmer ud til os fra Den Treenige Gud. „Gud er Faderen, der elsker, Sønnen, der fryder sig i Ånden – og som inviterer mennesket til at være en del af dette fællesskab…“
Paradokser og praksis
Peter Halldorf er – mildest talt – ikke bange for paradokser. For livet med Gud er fyldt med paradokser. Og det skammer Bibelen sig ikke ved. Ej heller kirkefædrene. Og det viser sig, at der er masser af frugtbart liv i dem. Og de er vel egentlig et udtryk for, at Gud altid er større. Blandt de mange paradokser, der medi-teres over i bogen, vil jeg nævne det, som kapitlet „Mellem by og ørken“ handler om, nemlig det vilkår, at vi er udvalgt – og samtidig skal vi vælge. Det har jo hver generation af teologer og filosoffer tumlet med, og her er så yderligere et bidrag. Ét, man sidder og bliver inspireret af!
Bogen indeholder fællestemaer med Drik dybt af Ånden og Du kærlighedens flamme. Så man kunne spørge: Er denne nye prædikensamling nødvendig? Ja, det skal jeg jo ikke bestemme, men jeg oplever, at formen med de korte prædikener og gentagelsen, hvor der så lige kastes et par nye indsigtsglimt på, får forståelsen og tilegnelsen til at flamme op. Også fordi der er meget sjælesorg i prædike-nerne. F.eks. i prædikenen „Mod til at elske“.
… Så er der det med Halldorfs undertiden noget allegoriske bibellæsning – altså at der bag bogstavernes ydre mening er en indre åndelig betydning, som Helligånden kan lede bedende læsere til. Ja, jeg nævner det bare til videre refleksion. Men når Noahs ark-due, der bliver sendt ud tre gange, bliver til et billede på „de tre stadier i Åndens udsendelse til verden“ … ja, min teologiske snusfornuft rynker altså lidt på næsen! Det kunne være interessant at få forfatteren til at uddybe sit grundlag for allegorisk læsning. Den er jo bestemt ikke ukendt for Paulus eller for oldkirkens teologer.
Alt i alt en vidunderlig prædiken-samling, som for øvrigt er indrammet af nogle spændende refleksioner om det at prædike.

Peter Halldorf:
Der brænder en ild
283 sider • 228 kr
Boedal