Pinsekirker mister ledere

De danske pinsekirker skal på lederjagt. Fem erfarne ledere har opsagt deres stillinger, oplyser Frikirkenet.To af lederne er forstandere på pinsekirkernes skoler. Ulrich Jakobsen fra efterskolen Alterna i Mariager og forstander på Mariager Højskole Tonny Jacobsen. Begge stopper i sommeren 2007, og ingen af dem ved på nuværende tidspunkt, hvad de skal arbejde med derefter.
De øvrige er Gustav Sørensen, der af helbredsmæssige årsager har måttet sige op som præst i Pinsekirken i Vejle. Desuden har Sven-Axel Conrad og Palle Flyer trukket sig som ledere af pinsekirkerne i henholdsvis Aalborg og Holstebro.
– ole