Så udøv dog ledelse!
Alt for mange ledere er mere ledere af navn end af gavn. Men ingen arbejdsplads kan leve uden ledelse. Derfor skal ledere
træde i karakter og udøve ledelse. De skal erkende deres magt og ansvar for, at medarbejderne kan udøve deres tjeneste
Der var kaotiske tilstande i afdelingen. Først var der en afdelingschef, der gemte sig på kontoret og kun kom ud af buret, når der skulle råbes op. Over ham var der endnu en chef. Han dukkede af og til op i produktionen og hyggesnakkede med medarbejderne, men medarbejderne havde svært ved at forholde sig til hans rolle. Han havde heller ikke megen faglig viden. Han var egentlig en hyggelig og rar fyr, men hvad skulle han være der for?
Så rejste afdelingschefen og gode råd var dyre. To af de dygtigste og mest erfarne medarbejdere overtog i fællesskab ledertjansen. Det blev noget værre rod. Lederne brugte det meste af deres tid til selv at producere. Det var det, de var gode til. Men der var slet ikke styr på noget som helst overordnet. Der var en råben og biden efter hinanden. Så blev den ene af dem syg, og forholdene i afdelingen blev endnu mere kaotiske. Til sidst blev de begge fyret, og en helt ny afdelingsleder udefra blev ansat.
Den nye afdelingsleder gik i gang helt fra bunden med at organisere og rydde op. Da hans chef rejste et par måneder efter hans ansættelse, overtog han også dele af det job. I dag 13 måneder efter er det en meget velfungerende afdeling med glade og velfungerende medarbejdere.
Historien er ikke opdigtet. Hvad er det så, der gør forskellen på før og nu i afdelingen? LEDELSE. En leder der trådte i karakter som leder, dvs. udøvede den ledelse, der netop var brug for. Gennem 15 år som ledelseskonsulent og leder har jeg så ofte set behovet for, at ledere udøver ledelse. Der er alt for mange ledere, der mere er ledere af navn end af gavn. Ledere der i stedet for at udøve ledelse i tilstrækkelig grad, spiller rollen som socialrådgiver, der tager sig af ethvert personligt problem i afdelingen, domptør der holder løverne fem skridt fra livet, eller specialarbejder der gør det hele selv i deres virksomhed. Der er brug for, og der råbes overalt i samfundet efter ledere, der træder i karakter som ledere og udøver ledelse. Jeg er overbevist om, at mennesker ønsker ledelse.
Uden ledelse fungerer ingen organisation optimalt. Uden ledelse kommer der ingen udvikling. Måske er ledelse naturnødvendig, en gudskabt ordning for vore menneskelige relationer?
Allerede i de gammeltestamentlige beretninger møder vi masser af eksempler på ledelse. Moses var næppe nogen særlig god leder og ikke med megen personlig udrustning til at være leder. Men han havde en vision og en tillid til, at den var i overensstemmelse med Guds vision med hans folk. Ledelse er ikke hvad som helst, men det er altid målrettet. Der skal være ledelse, fordi der skal nås nogle bestemte mål og løses nogle bestemte opgaver. Er du leder, så har du en bestemt opgave du skal løse.
I beretningen om Moses møder vi også begrebet uddelegering. Svigerfar Jetro måtte lære ham det. Du kan og skal ikke løse opgaverne selv som leder, kun sammen med dine medarbejdere kan du nå dine mål. Ledelse er relationelt, det udspiller sig altid i relationer til mennesker. At være leder er at myndiggøre medarbejdere til at kunne udføre deres opgaver.
Der har i den senere tid været en del debat om ledelse i kirkelige sammenhænge. Det er en debat, der på mange måder afspejler en manglende respekt og forståelse for, at ledelse ikke kommer af sig selv. Ledelse er ikke bare noget man kan, men et fag, et håndværk som skal læres ligesom andre fag og håndværk. Der findes ikke fødte ledere. Ledelse læres ligesom alle andre fag ved at lære om ledelse og især ved at udøve ledelse. Manglende professionalitet omkring ledelse er uhyre farlig for enhver organisation, verdslig som kirkelig. Teologi er én ting, ledelse er noget andet! Lederen er ikke et specielt og særligt højtragende menneske, men ledelse er et nødvendigt lem på enhver organisations krop. Udøves ledelse ikke, bliver organisationen halt.
1. respekter ledelse som et nødvendigt håndværk, der skal udvikles og arbejdes med gennem livet
2. udøv ledelse, træd i karakter som leder, vær ikke bare leder af navn, men udøv den ledelse der er nødvendig i lige netop den situation og på det sted, du er som leder. Er det at træffe beslutninger, så træf beslutninger, men frem for alt udøv ledelse sammen med dine medarbejdere.
At træde i karakter som leder er også at erkende sin magt som leder. – Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder dets liv i sin hånd (Løgstrup). Mange bryder sig ikke om ordet magt. Måske er det, fordi vi forveksler det med magtmisbrug. Magt i sig selv er neutral, men forvaltning af magten er dit valg. I relationer med hinanden udøver vi altid magt. Der findes intet magtfrit rum. At være leder er at øve indflydelse for at nå bestemte mål, det er at udøve magt. At træde i karakter som leder er at erkende sin magt, tage den på sig og vælge hvorledes man vil udøve den. Det værste er, når lederen ikke vil erkende sin magt.
Vidste du, at der kan være fluer med i flyvere? Der kan faktisk summe fluer rundt inde i kabinen. Er det ikke lidt mærkeligt. Hvorfor skulle en flue flyve rundt i et flyvende fly? Vil den hjælpe flyet med at flyve? – Undskyld, hr. flue, men hvorfor flyver De rundt, hvorfor sætter De dem ikke bare ned og nyder turen? Og så vil fluen måske overbærende svare: – Og lade flyet styrte ned? Maskinen har jo brug for mig. Mine vinger har afgørende betydning for dens sikkerhed! Tåbeligt, men jeg kender ledere, der handler på denne måde. De tror ikke, at flyet kan holde sig i luften uden dem! De tror, at de skal med i alt i deres organisation for at det lykkes. De skulle engang imellem tage og sætte sig ned og lade hvilen falde på sig. At træde i karakter som leder er at give plads, myndiggøre medarbejderne, så de kan holde flyet oppe.
Orkesterdirigenten, der står på podiet for at dirigere, skal ikke selv spille musikken. Han er dybt afhængig af, at hans musikere kan deres kram og kan spille sammen. Dirigentens opgave er at få det bedste frem hos den enkelte, at give plads til og udfordre den enkelte til at bruge sine kompetencer og så få det til at spille sammen, så resultatet bliver optimalt, og målet nås.
Det er ikke de store komplicerede modeller, der gør god ledelse. Ledelse er enkelt. Det er, fordi ledelse udøves i samspillet med unikke mennesker, at det bliver kompliceret. Ledelse har grundlæggende tre fokusområder: – Den er målrettet, relationel og personlig, den begynder hos lederen selv. God ledelse kræver mod til at vise tillid og tage ansvar og lyst til at kende og udfordre sig selv. God ledelse er sund fornuft og ledere, der tør tænke selv.
Men hvis ledelse ikke udføres, så er organisationen ikke hel og arbejdsvilkårene for medarbejderne ikke optimale.
Så udøv dog ledelse!