Det handler om at se
Ugens prædiken er af Peter A. Haahr fra Børkop, der er øre-næse-halslæge med praksis i VejleJeg er gået tidligt i seng med en god bog og har rigtig lagt mig til rette for at få en stund i fred. 
Først da opdager jeg, at jeg har glemt brillerne! Jeg tager dog kampen op med de genstridige bogstaver, men må snart erkende, at de har mistet deres styrke og betydning. Det, der skulle have beriget mig og givet mig mening, flyder nu ud i usammenhængende klatter. Jeg må op efter brillerne, for det handler om at se!
En amerikansk professor, der først mistede synet og senere hovedparten af hørelsen, blev spurgt, hvad hun syntes var værst. Hun svarede: At miste synet skiller mig fra ting. At miste hørelsen skiller mig fra mennesker.De må selv dømme, hvad der er værst!
De 12 mænd, der fulgte Jesus, havde tilsyneladende mistet begge sanser. I hvert fald fatter de intet, da Jesus trækker dem til side og begynder at fortælle dem om, hvordan han snart skal tages til fange, piskes, dræbes og senere opstå fra de døde. Intet tyder på, at han har pakket budskabet ind, for ordvalget kunne næsten matche en af tidens ulækre voldsfilm.
Men de hørte det ikke og forstod det ikke. De fattede ikke, at deres mester var på vej til slagtning og død for menneskehedens skyld. De hørte ikke budskabet som noget, der betød noget for dem. De opdagede ikke, at det handler om at se!
Flokken med Jesus bevæger sig mod Jeriko. Ved vejen sidder en blind mand, formentlig sammen med andre handicappede og tiggere. Hans tilbageværende sanser fortæller ham, at der kommer nogen forbi, og han får at vide, at Jesus fra Nazaret er iblandt dem. Han må have hørt om Jesus i forvejen, og han må have haft en forestilling om, at Jesus var den, der kunne gøre en forskel i hans klemte liv som blind, placeret ved siden af livets landevej.
Den blindes råb: Jesus, Davids søn! fortæller om et menneske, der har set Jesus som mere end bare en person med interessante meninger og evner. Han har set ham som befrieren og Guds Søn.
Når man ser det, opdager man samtidig noget om sig selv. Man ser sig som en, der behøver, at Gud forbarmer sig. Denne blinde mand så noget om Jesus og noget om sig selv, som hverken disciplene eller store dele af folkeskaren så. Han så befrieren og sig selv som den, der behøvede befrielsen. Derfor bliver hans råb ikke til at stoppe.
Det handler om at se!
De, der fulgtes med Jesus, tyssede på ham og ligefrem truede ad ham, men der er råb, der kan få andre til at stoppe op. Dagens råb på vejen mod Jeriko fik mesteren til at stoppe. Jesus havde øje for den forhutlede i vejkanten. Han havde også øje for alle de andre, men her var der én, der havde givet udtryk for håb. Og så kommer et mærkværdigt spørgsmål: Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig? spørger Jesus. Det burde da ikke være så svært at gætte og slet ikke for Jesus! Men Jesus vil have den blinde og os til at overveje, om vi virkelig vil se?
Ikke alle vil umiddelbart bede om synet. Hvis der ikke er plads til underet og det at skabe af intet i et menneskes begrebsverden, så er der heller ikke plads til håbet om et brugbart svar på spørgsmålet.
Herre, at jeg må kunne se! udbryder den blinde. Der er håb om forandring i disse ord. Der er tro og en tillid til Jesus! Om håbet har været stort og fast eller lille og bævende er ikke afgørende for udfaldet. Der er formuleret et problem, og det er adresseret til Jesus. Det er tro! Og tro kan som bekendt flytte bjerge. Den blinde mand kommer til at se!
Og oven i dette bliver han tilgivet. I Guds øjne bliver han fuldstændig fejlfri på grund af Jesu ord til ham: Din tro har frelst dig!
Tillid til Jesus giver lyst til at følge ham og lyst til tak. Og i dette tilfælde ligefrem lovsang. Det smitter så meget, at hele flokken stemmer i. Selv de, som ikke før kunne se, fik lyst til at være med.
Pludselig så de, at han, som de havde tysset på, havde oplevet underet. Måske erfarede de, at uanset hvilke øjne vi ser ind i, så tilhører de et menneske, som Guds elsker. Han ser nemlig det enkelte menneske! Spørgsmålet er, om vi ser, som den blinde så?
