Grundtvigs spejle

Sune Auken har skrevet en doktor-disputats med titlen Sagas spejl, der handler om mytologi, historie og kristendom hos GrundtvigDér ligger den så foran én, Sune Aukens berømmede, sprænglærde doktor-disputats med den lidt kryptiske titel „Sagas spejl“ og den mere oplysende undertitel „Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig“.

Af Kristian Kristiansen
forfatter

Nærmest skræmmende omfangsrig er den: 736 sider, et næsten 50 sider langt note-apparat, sammenfatning, bibliografi og register incl. En anmeldelse som sådan er umulig; man må overgive sig, og det har alle da også for længst gjort.
På trods af denne dybdegravende præstation udtalte forfatteren efter udgivelsen alligevel: „Man bliver aldrig færdig med Grundtvig“. Og forskerne i den store dansker vil fremover ikke kunne komme ud over, at der var en tid før og en tid efter Sune Aukens disputats. Så enkelt kan det siges.

Sune Auken, født 1970, søn af SF’eren Margrethe Auken og dr.phil. Erik A. Nielsen. Cand.mag. i dansk 1996. Dr.phil. 2005.
Lektor (Københavns Universitet) med ekspertise inden for området litteratur og kristendom

Grundtvig var ikke alene teolog; han var også digter, påpeger Sune Auken. Men grundlæggende har Grundtvig-litteraturen, mener han, lidt under, at teologerne har været for dårlige til også at læse digteren som digter. De har været alt for fokuserede på forfatterskabets teologiske begrebsdannelse – og omvendt: Litteraterne har ikke været tilstrækkeligt teologisk funderede i deres læsning af værkerne.
„Den stedmoderlige behandling, der er blevet det poetiske hovedværk „Nyaars-Morgen“ til del i den teologiske Grundtvigforskning, og den høje status et ubetydeligt arbejde som Poul Borums „Digteren Grundtvig“ har kunnet opnå blandt teologiske Grundtvigforskere, er symptomatisk for denne hjælpeløshed“, mener forfatteren (s. 56).

Udgangspunktet for Aukens afhandling er derfor litteraturhistorisk – vel vidende, at Grundtvig også var en af vore største kristne tænkere (hvis ikke dén største). Og dertil var der jo digterpræstens interesse for specielt den nordiske mytologi og historie!
Hvordan forholder altså disse tre størrelser (mytologi, kristendom og historie) sig til Grundtvigs litterære livsværk? Dette spørgsmål søger Auken at belyse ved myldrende detaljerigt at analysere fem markante punktnedslag i forfatterskabet: „Nordens Mytologi“ (1808), „Et Blad af Jyllands Rimkrønike“ (1815), „Nyaars-Morgen“ (1824), „Nordens Mythologi“ (1832) og „Christenhedens Syvstjerne“ (1859).
Frem til 1810, hvor Grundtvig gennemlevede sin berømte krise, kan hans mytologiske verdensbillede faktisk ses som „et selvforløsende religiøst system, der overflødiggør kristendommen som frelsende kraft“, skriver Auken. Derefter ændres situationen.
Det er Aukens tese, at forfatterskabets teologiske element ikke lader sig betragte isoleret, men må vurderes i sammenhæng med det digteriske, dvs. som kunst:

„Det er ikke en tilfældig egenskab ved teologen Grundtvig, at han også er digter. Den nordiske mytologi er en af de mest levende og vidtrækkende af Grundtvigs billedverdner, og når den har været trængt noget tilbage i forskningen, skyldes det ikke kun en utryghed ved Grundtvigs forkærlighed for den, men også at der i nogen grad mangler sans for, hvor afgørende poesien og poetiske tankeformer er for forfatterskabet. [Bogens] analyser … viser, at de poetiske værker rummer højt nuancerede teologiske fortolkninger, der er dybt afhængige af, og ikke lader sig adskille fra deres digteriske karakter, fordi de går i et med værkernes billedsprog og kunstneriske komposition“ (s. 630-631).
Saga, der refereres til i afhandlingens titel, skal forstås i den mytologiske betydning „seerske“ – ikke som fortælling; hendes spejl-kabinet er også Grundtvigs, hvor den ene erkendelse afløses af endnu én og endnu én.

Det er derfor, at man ikke bliver færdig med Grundtvig, og det er derfor, at han heller ikke er for fastholdere; dertil er kompleksiteten for stor. Dette er indirekte en kritik af f.eks. Ebbe Kløvedal Reichs Grundtvig-billede, „folkebogen“ fra 1972, men ikke mindre af en Søren Krarups nationalistiske billede af digteren. Begge de to herrer har vægtet ideologen Grundtvig højere end digteren.

Er man menigmand, kræver det afgjort sin mand at komme igennem Sune Aukens monumental-værk. Det er en bid-for-bid-bog, vi har med at gøre. Men der er også indhold i den, som der ellers kun er i få, så hænger man på, står udbyttet også mål med anstrengelserne.

Sune Auken: „Sagas Spejl“.
736 sider. 399 kr.
Gyldendal