Man korsfæster ikke dæmoner

Henrik Csizmadia har skrevet en rigtig god bog om „udfrielse“, den bedste jeg endnu har læst på dansk.Bogen er faktisk en manual for det udfrielsesteam, enhver menighed bør have, meget konkret, praktisk og skrevet på et sprog, så alle kan være med, uden at det går ud over dybden og de – ofte fremragende – bibelanalyser, bogen vrimler med. Forfatteren lader Ordet tale og kommenterer dette, og det gør han med stor indsigt og overblik samt en herlig „politisk ukorrekthed“, hvad han kan tillade sig, fordi han står på sikker bibelsk grund. Her er ikke tale om en forfatter, der har behov for at fremhæve sig selv og sine egne præstationer, men Guds ord og Jesu eget eksempel er hele tiden udgangspunktet. Dette giver bogen dens store autoritet.

Ud fra flere skriftsteder påpeger Csizmadia – hvad der måske vil overraske en enkelt eller to – at befrielse primært er for kristne! Dem, „der vil have Jesus som Herre i deres hjerter og følge Ham!“. Med afsæt i den hedenske kvindes anmodning til Jesus om at befri hendes datter fra en uren ånd (Mk. 7,24-30) og Jesu svar, hvor han kalder dæmonuddrivelsen for „børnenes brød“, spørger Csizmadia, hvilke børn Jesus da henviser til? Svaret er selvfølgelig „Guds børn“, og det er netop de kristne (Joh. 1,12). Udfrielse fra dæmoner er altså først og fremmest Guds børns brød!
Hvis Guds børn ikke kan have brug for udfrielse fra dæmoner, hvordan kan det så være, at befrielse er Guds børns brød, spørger Csizmadia meget fornuftigt.

Efter at have gennemgået adskillige skriftsteder kan forfatteren konkludere, at i „vores ånd bor Guds Ånd, og dér er ingen dæmoner! Men i vores sjæl og krop kan der være dæmoner, efter at vi er blevet frelst og der kan også komme nye ind, efter vi er blevet frelst. Det er vigtigt, at disse dæmoner kastes ud“.
Når det gælder de religiøse ånder spørger Paulus direkte de kristne i Galatien: „Hvem har forhekset jer?“(Gal. 3,1), men hvem har i øvrigt ikke mødt åndsmagter som hovmod, selvretfærdighed, forkastelse, bitterhed, manglende tilgivelse etc. i kristne sammenhænge?

Ligeledes argumenteres overbevisende for, at „overgivelse“ uden forudgående „syndserkendelse“ ikke rigtigt kan bruges til noget, men tværtimod at vi gennem vores forkerte måde at forkynde evangeliet på har produceret en masse „frafaldne“, der er blevet forhærdede overfor evangeliet, samt en masse falske kristne, der har misforstået evangeliet.

Bogen gør op med denne tidens humanistiske tankegang samtidig med, at forfatteren på intet sted fordømmer de mennesker der er bukket under for dæmoners angreb og lever i synd. Tværtimod mærkes overalt forfatterens kærlighed til det enkelte menneske og hans afsky for synden samt hans nidkærhed for, at hver enkelt må opleve den frihed Gud har kaldet ham til. Han udtrykker det rammende ved, at dæmoner ikke skal korsfæstes, men smides ud. Kødet derimod skal/kan ikke smides ud, det skal korsfæstes, derfor er omvendelsen så vigtig. Her er det afgørende at kunne skelne imellem ånderne.

Tvivler du på, hvorvidt dæmonuddrivelse er for moderne mennesker, eller er du med Markus-evangeliet overbevist om, at udfrielse af dæmoner er et tegn, der skal følge dem, der tror – men du ved ikke rigtig, hvordan du selv skal praktisere dette – så læs bogen for at lære, hvordan en sådan udfrielse kan foregå i praksis, og hvad du helt konkret er udrustet til at gøre som kristen.
Tror du ikke, at dæmonuddrivelse er for dig, så lad dig guide gennem Bibelen af en fagmand på området og risikér at blive voldsomt opmuntret ved selv at blive sat fri samt at kunne hjælpe andre med at sætte dem fri. Mener du endelig at vide alt, hvad der er at vide om dette emne, så læs bogen alligevel og gør den nyttige erfaring, at også du kan lære noget!

Henrik Csizmadia:
Befri fanger
321 sider • 149 kr.
Bibel & Missionscentret