Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg
Svar – Forsat fra uge 10
Kære kvinde, der søger oplysning
Du spørger, om nær-dødsoplevelsen er et virkeligt besøg på den anden side, i den næste verden?
Det tror jeg. Bibelen beskriver jo ikke den næste verden, som kommer efter døden som hermetisk lukket land. Næsten tværtimod. Tænk blot på Johannes Åbenbaring.
Jeg vil også gerne besvare dine detaljespørgsmål under ét ved at fortælle om en oplevelse, min nu afdøde far havde som dreng. Han var tæt på druknedøden og fik her en nær-dødsoplevelse.
Min far faldt overbord fra en båd. Han kom op til overfladen for tredje gang og gik så ned igen. Det siger man er døden, for så kommer man ikke op mere. Han blev dog mirakuløst bjerget og reddet. Min far fortalte mig mange gange om den oplevelse. Han fortalte, at han kom til et land, hvor der var et meget stærkt, smukt og varmt lys. Det var befolket af venlige, hvidklædte skikkelser. Der var grønne enge med vidunderlig smukke blomster, og der lød den skønneste musik. Når jeg tænker tilbage på min fars beretning, mindes jeg salmen: – Den store hvide flok, vi se af vores gamle salmedigter Brorson. Jeg tænker også på, at når de første kristne skulle udtrykke Jesus Kristus overfor hinanden, så kaldte de ham lyset.
Lad mig her sige, at der findes selvfølgelig psykologer og forskere af forskellig observans, der påstår, at nær-dødsoplevelsene er produceret af vores egen psyke og underbevidsthed. Altså at det er oplevelser, der produceres af os selv for at mildne dødsøjeblikket. De mener også ofte ,at der ingenting er efter døden. I tiden før Amerikas opdagelse stod der skrevet på Portugals mønter: -Non plus ultra. det betyder: Der er intet på den anden side. Sådan troede man, indtil Columbus opdagede Amerika.
Når jeg skal svare på dine spørgsmål, så skal jeg understrege, at mine svar er baseret på den tro jeg er nået til ved at sammenligne beretningerne fra de genoplivede med beretninger fra Bibelen. Vi, både jeg og andre, kan som sådan ikke bevise noget. Men det kan de heller ikke, som påstår, at der ikke er noget efter døden.
Dybt rodfæstet i den kristne bevidsthed er troen på, er der er et land på den anden side. Bibelen taler om mennesker, som blev kaldt tilbage fra døden. Men intet ord har vi fra deres mund, som fortæller hvad døden er.
Men Jesus selv fortæller os faktisk om, hvad der sker i dødsøjeblikket med den fattige Lazarus: Og han blev af englene båret hen i Abrahams skød, siger Jesus.
Abrahams skød var jødernes betegnelse for de troendes opholdssted efter døden. Altså for Paradis.
Paulus fortæller os om en personlig oplevelse han havde, om et besøg i Paradiset, som kunne ligne en nærdødsoplevelse. Han taler endda om muligheden af, at han har været ude af sin krop. Han taler om en bortrykkelse til den tredje himmel.
Jeg kender et menneske i Kristus, som for 14 år siden om det var i legemet eller udenfor legemet, ved jeg ikke, Gud ved det blev rykket bort til den tredje himmel. Og jeg ved om dette menneske om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det, – at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale. ( 2. Korintherbrev vers 2 – 4.)
En troende kvinde, Mathilda Wrede, bekendte på sit dødsleje: Man kan næsten ikke forestille sig, hvordan det er ved jordelivets grænse. Jeg ser lys stråle imod mig fra den anden side, store vidder med et strålende lys som er Kristus.
For os mennesker her på Jorden er det umuligt at fatte fuldt og helt, hvad Paradiset er. Et fællestræk i de vidnesbyrd, man hører fra de genoplivede, er dette, at de ikke mere er bange for døden og heller ikke for livet. De fleste af dem er i det hele taget totalt befriet for angst, når de vender tibage til livet her på Jorden.
Det Paradis, som Paulus blev bortrykket til i Kristus, det er Guds mål for alle mennesker. For mig er nærdødsoplevelserne et udtryk for, at Gud løfter en flig af dødens forhæng for at minde os mennesker om Paradiset og om det, der kommer efter, når vi dør her på Jorden.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Spørgsmål
Kristne og sygdom
Kære Orla Lindskov
Hvorfor er der stadigvæk så meget sygdom og smerte blandt kristne, selv om de tror på beskrivelsen af Jesu offer på korset, som det står beskrevet i Esajas bog kap.53: – det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar, ved hans sår blev vi helbredt?
E.M.
København
Svar
En salig frigørelse
Kære E.M.
Døden, sygdom og smerte er besejret af Jesus på Golgatas kors. Men døden, sygdom og smerte er ikke afskaffet her på den syndefaldsramte Jord. Dog ifølge Johannes Åbenbaring findes døden, sygdom og smerte ikke på den nye Jord, som kommer til os fra Gud.
Da synden kom ind i verden, fulgte sygdom, smerte og død med i dens fodspor for at tyrannisere menneskene. Men da synden blev sonet af Jesus, blev også dødens og sygdommens herredømme brudt.
Jesus afvæbnede disse to onde magter. Derfor går sygdom og død nu Jesu Kristi ærinde, når vi betror disse byrder til ham. Sygdom er ikke længere en straf og en ulykke. Lagt i Jesu hænder bliver den gjort til en velsignelse, også selv om det ikke betyder direkte fysisk helbredelse her på Jorden i alle tilfælde. Bibelen giver os nemlig det løfte, at alle ting i vores liv vil samvirke til noget godt, når vi elsker Gud.
Dette må så selvfølgelig ikke medføre, at vi holder op med at bede om helbredelse for de syge, for det har Jesus jo bedt os om at gøre, jvf. bl.a. Markusev. Kap. 16.
Selv døden er ikke længere for Guds børn blot en brutal afslutning, selv om det ofte kan se sådan ud. Den er en salig frigørelse.
