Humanismens åndsmagt

Bergsøes nye bog er en gave til alle, der ønsker indsigt i den udvikling, der har bragt kulturerne fra relativismens begyndende opløsning frem til postmodernismens kaosMartin Bergsøe har skrevet en fortjenstfuld bog – et signalement af det humanistiske oprør, der gennem forskellige fremtrædelsesfor-mer og historiske forudsætninger har bragt det moderne menneske under den sekulære humanismes ånds-magt og sat mennesket i centrum i stedet for Gud. Hvad der gør bogen særdeles aktuel, er ikke blot Berg-søes indgående historiske og filosofiske indsigt, hans klare beskrivelse af de skiftende tiders ateistiske værdinormer og menneskesyn, tillige med det postmoderne menneskes værdier, eller mangel på værdier, men også fordi han påviser, hvordan den herskende tidsånd har sneget sig ind i menigheder og er blevet vores farligste fjende i dag.

Bogen fortjener en stor læserskare, da den ikke blot er en aktuel spejling af en postmoderne tid, men også fordi den afklarer læseren i, hvorfor moderne kristne har de værdier, de har, og tænker, som de gør. Hsvorfor kirken står svagt på nogle områder, og ikke mindst fordi den viser de kløfter, der findes for evangeliets udbredelse i vor kultur, men også i høj grad klargør, hvordan kulturen fra at være en kløft kan blive en bro.
Bergsøes objektive behandling af humanismens væsen er en klar styrke ved bogen; Fra relativismens og det materialistiske livssyns benægtelse af syndefaldet, til modernismen – og videre til postmodernismens krav om at udleve sin egen moral og livsstil i fuld offentlighed, tager han læseren med i en fascinerende og apologetisk festrejse. Det er befriende læsning, hvor intet fejes under gulvtæppet, men hvor ismernes forførende løgne imødegås med Skriftens objektive og absolutte sandhed – og ikke uden humor!
Med hensyn til oplysning og afklaring burde bogen have været skrevet for længe siden, men med hensyn til dens profetiske relevans og aktualitet rammer den helt sikkert den tid og time, den er anlagt på. Kun stykkevis kan vi profetere, men så snart profetien er der, bringer den lys over, hvad Gud ønsker at vise med hensyn til tid og time. I det lys er bogen et væsentligt profetisk bidrag til forståelsen af kirkens situation i en postmoderne kultur.
Bogen er en gave til enhver, der ønsker at skaffe sig et mere indgående kendskab til den udvikling, der har bragt kulturerne fra relativismens begyndende opløsning frem til postmodernismens kaoskultur. Ikke mindst er den en gave til enhver kirkeleder, der forsøger at balancere mellem den aktuelle samfundskultur og indkultureringen af Guds riges kultur i samfundet. En svær opgave, men som Martin Bergsøe kaster et åndeligt og praktisk lys over, uden at blive kategorisk.

Bogen er i højeste grad oplysende. Jeg havde forestillet mig halvanden times læsning, men fandt bogens indhold og formuleringer så meningsfyldte og deklarative, at jeg fortsatte ud over aftenen, med frivillig afståelse fra „24 timer“ i fjernsynet! Bergsøe skriver i et klart og forståeligt sprog, der er typisk for en forfatter, der kender sit gebet, og som ikke ligger under for behovet for at dupere.
Måske kender vi noget til humanismens historie og de mænd, der banede vej for den; Voltaire, Rousseau, Marx, Freud, Nietzsche og Branner, for blot at nævne nogle af dem, men ofte mangler vi den overskuelighed, der kan forene de mange fragmenter til et samlet billede af viden, hvorved der skabes en klar forståelse af vor egen tid og kultur.
Bergsøes bog er en åndelig og intellektuel lyssætning på de historiske tankeforførelser, der udspandt sig i historien, og som har bragt os dertil, hvor vi på godt og ondt befinder os i dag. Bogen er et væsentligt bidrag til sandheden om, at man ikke kan kende sin egen tid, uden at kende historien. I en nødvendigvis begrænset beskrivelse af den humanistiske tanketildragelse, men ikke desto mindre i en fyldestgørende og afslørende karakteristik af dens inderste væsen, formår Martin Bergsøe at afdække de historiske forførelser i et klart og oversigtligt perspektiv op til vor egen tid.

Bogen består af fire kapitler, hvoraf det sidste: „Menigheden og det postmoderne“ har en særlig interesse med hensyn til den konflikt, som en skrifttro kirke må regne med, i mødet med det relativistiske menneskes benægtelse af og forargelse over at blive præsenteret for absolutte sandheder. Bergsøe skriver:

Martin Bergsøe er præst ved „Bibelværkstedet“ i Nykøbing F

„For humanisterne er korset en forargelse, og en anstødssten, fordi det er et udtryk for, at mennesket ikke kan frigøre sig ved hjælp af sin egen kraft. Kristendommen betragtes som værende undertrykkende og menneskefjendsk, og erkendelsen af synden opfattes som negativt menneskesyn… I sin rod er postmodernismen dybt antiautoritær, og deri finder vi tidens problemer med evangelisering.“
På denne baggrund foreslår Bergsøe to evangeliseringsmodeller: „discipelskabsmodellen“ eller den klassiske paulinske model. Det må således være op til den enkelte læser og de enkelte kirker at finde ud af, hvilken model de kan få bedst „held“ med.
Bogen er under alle omstændigheder anbefalelsesværdig og henvender sig til læserne med indsigt, klarhed og profetisk aktualitet.

Martin Bergsøe:
Gud i centrum
216 sider • 148 kr.
Scandinavia