Cash kontant!

Filmen om Johnny Cash Walk The Line er en af de film, jeg er glad for at have set, og som jeg har meget lyst til at se igen. Og forrige søndag fik den en velfortjent Oscar.

Oscar-nominerede Joaquin Phoenix (Johnny Cash) og Reese Witherspoon (June Carter) – hun fik en Oscar for sin præstation i rollen som kvinden, der „reddede“ Johnny Cash

Optakten til filmen er ganske dramatisk: lyden af taktfast hamren og klappen i Folsom-fængslet – hvad sker der? Jo, Johnny Cash skal til at give sin siden så berømte koncert, som derefter blev udsendt på plade og gav ham et bragende comeback – i 1968. Men han lader vente på sig. Han er „faldet i staver“ ved en rundsav …
Der klippes til maj 1944, hvor der skete noget meget tragisk for den da 12-årige Johnny. Vi ser ham sammen med den to år ældre storebror Jack, som han beundrer og har et varmt forhold til – ser ham bl.a. høre The Carter Family synge i radioen, hvor han især lægger mærke til den jævnaldrende Junes stemme. Og så ser vi Jack stå og arbejde ved en rundsav. Der klippes igen: Johnny bliver kaldt ind, Jack er ved at dø, „rundsaven havde skåret Jack op fra ribbenene og ned over maven, helt ned til skridtet“, skriver Johnny Cash i sin selvbiografi fra 1997 (udgivet på dansk 2005). Da Jack er død, giver faderen udtryk for, at han ønskede, at det var Johnny, der var død i stedet for …

Sanger på stoffer

Efter at Cash har aftjent sin værnepligt og er blevet gift, går han en dag i 1955 ind på det legendariske Sun Studio i Memphis for at indspille en gospelplade – men han bliver stoppet med den begrundelse, at der ikke længere er salg i gospel, og bliver så spurgt, om han ikke kan synge noget andet. I filmen ser vi ham så synge sin Folsom Prison Blues – og det blev starten på en lang og stor karriere som sanger.
Karrieren var dog ved at blive fuldstændig ødelagt i 60’erne pga. amfetamin-misbrug. På det tidspunkt havde han optrådt og sunget adskillige gange sammen med June Carter, som han tidligt følte sig draget af. Hun blev klar over hans afhængighed og forsøgte at hjælpe ham ved at smide pilleglassene ud; men det var først, da han selv indså, at amfetamin-afhængigheden var ved at tage livet af ham, at han tvang sig fri af den. June Carter siger da til ham: Gud har givet dig en ny chance. Johnny Cash griber den, får sit comeback og bliver endelig gift med June i 1968.
Her slutter filmen, og den fortæller derfor ikke så meget om, hvor stor en betydning gudstroen havde – og ikke mindst siden fik – for Johnny Cash; det fremgår til gengæld meget tydeligt af hans selvbiografi, som filmen er baseret på.
Walk The Line giver – ligesom selvbiografien – et usmykket billede af et menneske, der kæmpede med sig selv og vandt. Den er absolut en biograftur værd!