Myten om det palæstinensiske folk?

Ramon Bennetts bog om det palæstinensiske folk er „stærkt sort/hvid, mest sort“De sidste mange år er verden blevet fyldt med masser af propaganda omkring konflikten mellem palæstinenserne og Israel. Propa-gandaindsatsen har været så massiv, at der er sket en kraftig skævvridning af sandheden om konflikten.Sandhed er blevet til løgn, og løgn er blevet til sandhed, og propagandamaskinen har flyttet sympatien fra Israel til det palæstinensiske folk, som egentlig er en temmelig ny „opfindelse“, idet der ikke før end i nyere tid har eksisteret et palæstinensisk folk. Der er ligefrem opstået en myte om det palæstinensiske folk, og „myten om det palæstinensiske folk“ er også undertitlen på Ramon Bennetts bog Det store bedrag, som udkom for 10 år siden, men som i 2005 udkom på dansk, fordi udgiverne finder bogen mere aktuel i dag, end den nogen sinde har været.

Svært ved at tro på forfatteren

Da jeg er stærkt enig i, at der er opstået en myte omkring det palæstinensiske folk og hele den palæstinensiske situation, gik jeg i gang med bogen med stor interesse, og jeg finder da også en række punkter, hvor jeg er enig med forfatteren, men jeg finder samtidig bogen meget unuanceret. Den er stærkt sort/hvid, mest sort. Jeg har langt hen ad vejen svært ved at beslutte mig til, hvad jeg skal mene om den. Der er så meget i bogen, jeg er enig i, men samtidig har jeg svært ved at tro på forfatteren.
Med en meget skarp pen beskriver Ramon Bennett den arabiske folkekarakter, og det er virkelig sort. Der er ingen formildende omstændigheder overhovedet, og hele det arabiske folk tages over én kam – også de kristne palæstinensere. Man kan ikke stole på dem. Løgnen er altid et middel i kampen. Jeg tror, forfatteren har ret et stykke hen ad vejen, ikke mindst i beskrivelsen af Arafat, som man aldrig har kunnet stole på, og som i virkeligheden var langt værre, end de vestlige medier har givet indtryk af, men jeg bliver altid betænkelig, når det hele males så sort, som det gøres i denne bog. Min betænkelighed blev ikke mindre, da det politiske makkerpar Rabin/Peres bliver skildret lige så sort som hele den arabiske verden, og når USA også skildres sort i forholdet til Israel. USA er, så vidt jeg kan bedømme det, det eneste land i verden, der rent politisk virkelig støtter Israel. Det er faktisk ret svært i bogen at finde noget, der er hvidt.

De mange noters sandhedsværdi

Forfatteren gør meget ud af at beskrive et helt folkeslag for at give en forståelse af, hvorfor udviklingen i Mellemøsten, Europa og resten af den vestlige verden er, som den er i dag og han gennemgår den historiske udvikling i Israel og omgivende lande og punkterer derigennem myten om det palæstinensiske folk og gør i sin beskrivelse brug af rigtigt mange noter. Tres siders noter er meget i en bog på 320 sider, og noterne var med til at understrege en vis sandhedsværdi, fordi de henviser til avisartikler og radio- og tv-udtalelser, samt en række bøger, men nogle af henvisningerne er svære at tolke og man er ikke i stand til at kontrollere de mange henvisninger. Men det er det mindste af det. Værre er det, at man fornemmer, at de mange citater og noter bruges for at underbygge forfatterens egen forudfattede holdning frem for at være et sandhedsvidne.

Misbruger oplagt mulighed

Da jeg lagde bogen fra mig, var jeg på den ene side enig med forfatteren i en række ting, ikke mindst omkring Arafat og det palæstinensiske folk, og på den anden side var jeg meget vred over, at han misbruger en oplagt mulighed for at skabe en sand skildring omkring situationen i Mellemøsten.

Ramon Bennett:
Det store bedrag!
– Myten om det palæstinensiske folk
320 sider • 249 kr.
Berhta Publishing