Ny Testamente kan høres

Bibelselskabet har bedt seks kendte danske skuespillere indtale hele Ny Testamente, og det foreligger nu på 22 cd’er til en særdeles rimelig pris.De seks skuespillere er Lotte Andersen, Sofie Gråbøl, Ellen Hillingsø, Paul Hüttel, Henrik Koefoed og Lars Mikkelsen, og de er udvalgt på grund af deres gode stemmer og formidlingsevner.
Resultatet virker på baggrund af lytning til korte smagsprøver stort set tilfredsstillende. Afgørende for indtrykket er skuespillernes tilgang til bibelteksten, hvad enten der er tale om en historisk tekst (evangelierne og Apostlenes Gerninger), et brev eller et profetisk skrift – at de bliver læst som sådanne og ikke som afarter af fiktionslitteratur.
Det hele kan også mod betaling downloades som mp3-filer fra Bibelselskabets hjemmeside.
NJV

Det Nye Testamente indtalt af danske skuespilere
22 cd’er • 499 kr. • Det Danske Bibelselskab