Penge til unge SALT- studerende baptister
Der er nu mulighed for økonomisk støtte til alle baptister, der vil studere på fuld tid på SALT. Missionskomitéen besluttede enstemmigt at indføre en SU-lignende støtte til studerende på omkring 4.500 kr. månedligt. 50 % af støtten betales af den studerendes praktikmenighed, og 50 % betales af BaptistKirken. Derudover vil BaptistKirken betale den studerendes udgifter til semesterafgift og deltagelse i missionsstævnet og det årlige præstekursus. Endvidere er det besluttet, at BaptistKirken betaler en del af den studerendes transportudgifter.
Med denne beslutning vil SALT-studerende reelt have de samme økonomiske vilkår som studerende på andre videregående uddannelser.
– Tore