Ana Laura

Solid, moderne lovsangspop fra
19-årig debutantDen amerikanske delstat Texas kan gudskelov andet end at spytte bluegrass – og countrymusik ud i én køre – det er kønne, unge og selvsikre Ana Laura et glimrende bevis på.

Den 19-årige debutant, der udgav sit album i USA tilbage i marts måned og allerede har skabt stor interesse i bl.a. Australien, kan helt klart synge. Med en stilren og sikker sangstemme, der har alle de rigtige betoninger med, og hvor alle toner rammer rent ind som et urværk, minder hendes stemme denne anmelder om navne som Mariah Carey og Elaine Paige.
Der er også et strejf af både Lauryn Hill og danske Marie Carmen Koppel på de numre, der hæver sig over den allerpæneste pop og giver sangen en smule kant – især sangen ”Don’t run away”, hvor Ana Laura giver os et glimt af, hvad hun kan præstere, når det virkelig gælder – og det ikke bare skal være pænt og poleret.

Indholdet på debut-cd’en er en ujævn blanding af undergenrer inden for lovsang/pop/singer-songwriter-kategorien. Det skyldes formentlig, at sangene er leveret af en række forfattere og komponister, og ikke af Ana Laura selv, der dog er opført som medforfatter på et enkelt nummer.

Der er alt fra enkle numre med sang og guitar til de stort opsatte orkesternumre med strygere og lyd ud over det hele – især på den (lidt for) pompøse ”Abide in Me” der runder Ana Lauras første cd af.

Alt i alt er Ana Laura et spændende bekendtskab, der absolut smager af mere. Ikke så rå og med så mange kanter som f.eks. Kendall Payne (se Udfordringen uge 23), men afgjort dygtig og ihærdig i sit arbejde. Kald det gerne main stream på den gode måde. Afbalanceret, poetisk, smukt og med et drive og antydningen af et personligt ”touch” der hæver cd’en over så mange andre.

På fremtidige album vil jeg krydse fingre for, at Ana Laura selv får lov at sætte sit præg endnu mere på sangene – evt. ved selv at skrive dem i stedet for kun at fortolke det, hun får i hånden fra andre. Så bliver hun måske endnu bedre – hun har i hvert fald potentialet.