Tungt, blødt og saftigt

Kendall Payne: Unge, amerikanske Kendall Payne trækker trådene tilbage til det smukkeste i amerikansk singer/songwriter-kunst forenet med glødende lovsang.”All that I’ve found
through the ups and the downs
Is that I’d have it no other way
Life in the raw is both fragile and strong
Its both lovely and ugly the same
Who can attest that when they’re at their best
Oh their worst is still crouching close behind
Its coming to peace with the darkness in me
That allows the true light inside to shine”
(”Ups & downs)

Amerikansk slow-rock eller forsigtig, ydmyg og stedvis meget tung lovsangscountry?
Kendall Paynes andet album, opfølgeren på den anmelderroste ”Jordan’s Sister”, har i hvert fald ikke travlt med at komme op i tempo eller med at få brændt alle raketterne af på én gang.
Tværtimod er der tid til at fordybe sig i livets og sindets mange krinkelkroge på vej mod cd’ens tema, der handler om, hvordan vi som mennesker kan lære at leve med os selv, som vi er, med alle vores styrker, svagheder og skævheder – og hvordan vi kan lære, at Gud accepterer os, som vi er.
Hvis det ikke er hurtigt og hårdtpumpet, er det til gengæld så meget andet: Stilsikkert, enkelt og mange steder næsten ophøjet smukt, som på åbningsnummeret ”Scratch” eller ovenstående ”Ups and downs”.
Kendalls sangstemme og teksten i forening er i forgrunden, mens musikken, der domineres af hendes egen guitar, er henvist til baggrunden, hvad der klæder albummets helhed fint.
For Kendall har en smuk stemme, der med tiden forhåbentlig vil give os endnu flere langtidsholdbare lovsangsballader i et overkommeligt tempo.