Familiejagten på Mols
Det var en skøn forårsdag. Solen skinnede, og det danske flag ved den hvidkalkede kirke blafrede smukt i vinden. På kirkegården, der med nyrevne perlesten og små hække omkransede den lille sognekirke i Stødov på Mols, gik en familie rundt. Ikke tynget af sorg, men med et fast og dog søgende udtryk i øjnene. De var på jagt. På jagt efter deres oprindelse.
Egentlig er jeg ikke et jagtmenneske heller ikke når det gælder slægtsforskning. Men rygterne vil vide, at jeg er fynbo. Og det er jeg ret stolt af. Jeg har fundet ud af, at mine bedsteforældre og deres forældre alle boede på Fyn. I min barndom voksede jeg derfor op med den tro, at den hellige grav var velforvaret, og at vi ikke havde noget urent blod i årerne.
Men jeg må sige, at ligesom i tv-programmet Familiejagten kan man en gang i mellem blive overrasket. Og det blev jeg også den dag, min far fortalte om min oldefar: – Han flyttede jo til Fyn fra Mols! forklarede han.
– Molbo! tænkte jeg med stor forskrækkelse – min oldefar var molbo! Jeg forestillede mig, hvordan mine klassekammerater i skolen, hvor jeg dengang gik, ville reagere. Flere års forsøg på at vedligeholde et nogenlunde tæt mobnings-værn ville med ét slag være ødelagt. I mine teenageår var det derfor – af forståelige grunde – ikke noget, jeg pralede med.
Men hvad var det så, der fik mig og min kone, mine svigerforældre, mine drenge på tre og fem år samt vores baby i barnevogn til at spankulere rundt mellem gravstenene på denne gudsforladte kirkegård?
Jo, det var en længsel, som jeg tror vi alle sammen bærer inden i os. Længslen efter at finde ud af, hvor vi kommer fra. Hvem det er, der har smittet af på os og har givet os noget, vi ikke kan løbe fra. Det fantastiske er, at denne længsel, hvis vi søger oprigtigt, vil drive os lige i armene på Gud.
For det er ham, vi kommer fra.
Vores søgen efter mine slægtninge på kirkegården gav i øvrigt ikke noget resultat. Men pyt, det gør ikke noget, når jeg bare ved, at min søgen efter min himmelske far og hans søn Jesus er lykkedes. Og lige et tip, hvis du også leder efter ham: Du skal ikke lede efter den levende blandt de døde!