Hendes våben er en guitar
Irit Iffert er Jesus-troende jøde på besøg i Danmark.
Hun har aftjent to års værnepligt i hæren
– og lige udgivet sin første cd.Irit Iffert skulle have været med til at fejre det israelske parlamentsvalg i marts i år sammen med nogle israelske foreninger i København.
Men hendes hjemmeside www.iritmusic.com var for Jesus-orienteret for Dansk Zionistforbund, som fik hendes optræden aflyst.
jøde på besøg i Danmark
– Jeg er ligeglad med, hvordan jøder er jøder. Men jeg er ikke ligeglad med om de er missionærer, uddybede en leder fra Dansk Zionistforbund.
Hovedarrangørerne fra den israelske kulturforening Eitan havde inviteret hende, velvidende at hun var messiansk jøde, og havde for så vidt ikke noget imod det, sagde de.
Irit Iffert og hendes danske værter ærgrer sig sådan over, at en oplagt mulighed for at vise, at jøder også kan tro på Jesus, gik i vasken.
Det var den 23-årige Irit Ifferts fjerde besøg i Danmark.
Hun blev inviteret til landet for første gang i 2003 af Heinrich Pedersen, generalsekretær i Israelsmissionen. Han havde mødt hende i Indien, hvor de sammen arbejdede med at fortælle unge new-age-interesserede jøder om Jesus.
I Israel skal alle unge mænd aftjene tre års værnepligt, og de unge kvinder to år. Derefter rejser mange væk fra Israel for at finde ro og finde sig selv. En stor del af de unge rejser til Indien for at eksperimentere med religioner og stoffer.
Det var i denne sammenhæng, at Irit ville nå ud til sine søgende landsmænd.
De sidste tre somre har hun holdt et utal af møder i bl.a. ungdomsforeninger i Danmark.
Overalt, hvor hun kommer frem, hvad enten det er Indien, Danmark eller i Israel, har hun sin guitar med. Hun synger sine stærkt Jesus-fokuserede sange på hebraisk og brænder for, at både jøder og hedninger (altså ikke-jøder) må lære Jesus at kende som Guds søn.
Så zionisterne har vist ret, når de kalder hende en missionær!
Kan man ikke sige fra?
– Jo, nogle ønsker ikke at bære våben og lære at føre krig. De får så lov til at aftjene samfundstjeneste i samme tidsperiode, fortæller Irit.
– Nogle nægter at gøre noget som helst, men de får det vanskeligt senere, fortsætter hun. For ved optagelsen til universiteterne og ved alle jobsamtaler spørges der til ens militærtid.
Irit fungerede som lærer og kommandør på en station, hvor immigranter – f.eks. fra Rusland – kom for at lære hebraisk, før de skulle aftjene deres værnepligt. Men hun slap ikke for armbøjninger og skydetræning af den grund!
Har du oplevet konflikter med den arabiske befolkning?
– Egentlig er det ikke noget, jeg tænker over til dagligt, siger Irit Iffert.
– I 2001 var der en lang række selvmordsbomber og busser, der blev sprængt i luften. Det kom ret tæt på, og vi var alle mærket af frygten. Der var man ekstra opmærksom på mistænkeligt udseende i bussen.
– Især da jeg var i militæret og bar uniform og gevær, kunne jeg mærke, at palæstinenserne skulede til mig. Jeg kan på en måde godt forstå deres had og mistillid.
Har du oplevet at skulle krybe i skjul eller have gasmaske på, sådan som man af og til hører om i medierne?
– Under Golfkrigen i 1991, hvor Saddam Hussein skød scud-missiler ind over Israel, kan jeg huske, at vi skulle opholde os nogen tid i en kælder og have gasmaske på. Men jeg var ung og tænkte ikke så meget over, hvad årsagen var, siger Irit eftertænksomt.
– Det er altid et kulturchok for mig at komme til Danmark, fortæller Irit. Især det, at man kan gå frit ind i supermarkeder, indkøbscentre og offentlige bygninger uden at få tjekket tasken og gå igennem en metaldetektor.
– Jeg har ikke fulgt så meget med i krisen om Muhammed-tegningerne. Men for mig viser det, at selv et lille perfekt land som Danmark kan komme ud for dårlige ting, siger den unge jødiske sangerinde.
På sin debut-cd The Sound Ive been looking for har Irit indspillet numre fra en del års sangskriveri.
– Nogle af sangene er fra før min militærtid – og en del af dem er skrevet under min værnepligt, hvor jeg oplevede en troskrise, fortæller Irit Iffert.
– Man er altid lidt i modvind som messiansk jøde. Ord som Jesus, kristen, kors, Guds søn, treenigheden og korstog er alle fy-ord for mange jøder.
– En del af mine venner lever som traditionelle jøder. Dvs. de er ikke så strenge som de ortodokse jøder, men overholder sabbat, beder de foreskrevne bønner og spiser kosher (dvs. sådan som det er foreskrevet i Gammel Testamente), forklarer Irit.
– Jeg fornemmede dengang, at de virkelig elskede Gud og ønskede at tjene ham. Så jeg tænkte, at det ville være lettere for mig at forkaste Jesus og holde mig til troen på Jahve – dvs. Gud. Men jeg holdt fast ved Jesus, for jeg har oplevet, at kun han giver sand fred og tilgivelse.
Kan en god jøde, der lever efter loven, blive frelst uden at tro på Jesus?
– I Bibelen står der, at der ikke er givet os noget andet navn end Jesus, hvorved vi kan frelses, slår Irit Iffert fast.
– Jeg kender flere ortodokse jøder, som har studeret Guds ord længe og har en dyb Gudserkendelse. Men de følte alligevel, at de kom til kort. Der manglede en brik. Nogle af dem er kommet til tro på Jesus som Messias.
– Mange jøder læser ikke direkte i Tanakh, altså Gamle Testamente. De læse rabbinernes fortolkninger – bl.a. en skriftsamling der hedder Talmud, fortæller Irit.
– Jeg mener, at hvis man læser direkte i kildeteksten og studerer de over 300 profetier, der peger på Messias, så vil man se, at de alle passer på Jesus. Det er det, jeg gerne vil fortælle med mine sange og med mit liv, siger Irit Iffert.
