Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål, Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkurvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16,
9000 Aalborg

Brev
Min mor lider meget
Kære Orla Lindskov
Min mor, som er en ældre dame af jødisk afstamning, har kræft og lider meget. Hun har allerede som lille pige i krigens tid lidt meget og set sin familie lide meget. Hun har altid gjort godt mod andre mennesker. Det synes for mig, som om smerte og lidelse er meget uretfærdigt fordelt her på jorden. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor det jødiske folk har skullet lide så meget. Og nu min egen mor.
Med venlig hilsen
O.K.
København

Svar
Verden er heller ikke, som Gud ønsker den…
Kære O.K.
Du har ret. Meget kan med vore øjne synes uretfærdigt.
Med hensyn til jøderne og Israel, så blev deres historie ikke den, de havde håbet.
Man sørgede over og var uforstående overfor, hvorfor Gud lod den fromme lide og dø nøjagtig ligesom den gudløse. Man krævede et liv, der stod i forhold til et inderliggjort gudsforhold. Her tænker jeg især på Job og Jobs bog.
Jøderne var forankret i den tanke, at belønningen for guds-
tro og retfærdighed var liv og sundhed. Men dermed fik den fromme et problem: – Hvorfor lod Gud så den gudsfrygtige lide og dø?
Overbevisningen om, at Himlens og Jordens almægtige Gud er kærlighed og retfærdighed, kan være svær at bevare for os alle. Har han virkelig et faderhjerte for os?
Vi kan have problemer, når vi hører skriget fra en lidende menneskehed stige op mod himlen. Lad os være ærlige. Mon ikke de fleste af os i smerternes timer har tænkt: – Hvis Gud er kærlighed, hvorfor griber han så ikke ind?
Jeg kender denne spænding i sjælen. Jeg har ofte selv lidt under den, ligesom du gør nu.

Men sagen er den, at kristendommen selv vidner, at denne verden netop ikke er, som Gud har villet den. Hvis kristendommen sagde: – Gud er kærlighed og denne verden er et perfekt udtryk for Guds vilje, så havde vi et alvorligt problem. Men kristendommen siger jo lige det modsatte. Den siger: – Gud er kærlighed, og verden er ved menneskets synd blevet en helt anden, end Gud i sin kærlighed har villet det. Derfor så megen smerte og lidelse.
Men Gud kan fuldbyrde sin tanke med os mennesker på trods af smerte, sygdom og lidelse. Det fortæller Bibelen os bl.a. med disse ord: – ”Alting samvirker til det gode, for dem, der elsker Gud.” Det betyder, at Gud kan fuldbyrde sin kærlige plan ikke blot med Israels folk, men også med den enkelte trods nederlag, sygdom og smerte.
Man kan sige, at det er blevet en stor del af Israels og jødernes åndelige kendetegn, at de op gennem deres historie er blevet tvunget til at koncentrere deres gudstro omkring lidelsen.
Jeg vil her til slut sige, at Gud har med smerte integreret smerten i verden i sig selv.
Det ser vi i Jesu lidelse og død på korset. Men vi ser også håbet midt i lidelsen, nemlig opstandelsen. Målet med smerten og lidelsen i kristendommen er altså ikke en eller anden offerkult, men målet er at fremme Guds frelsesplan.
Kære O.K., lad os til slut minde hinanden om, at vores tanker alligevel aldrig kan komme helt til bunds i disse store spørgsmål.
Vi oplever smerte og lider med hinanden; men Gud er med os og slipper os aldrig.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Brev
Dyb skuffelse og forvirring
Til Orla Lindskov
Mit spørgsmål har med profeti at gøre: Jeg blev bekendt med og har også senere fået bekræftet, at der i en menighed kom en profeti til et dødssygt menneske. I profetien blev der sagt, at Gud ville helbrede den syge, og at vedkommende også i fremtiden skulle tjene Gud. Jeg ved ikke, om profetien startede med de traditionelle ord: ”Så siger Herren.” – Men uanset, hvordan kan sådan en profeti forekomme i en menighed, for den syge døde faktisk ret hurtigt efter?
Det førte selvfølgelig til dyb skuffelse og også forvirring. Kan du sige noget om dette?
M.v.h.
S.B.

Svar
Ikke alle ’profetier’ er ægte og fra Gud
Kære S.B.
Lad mig starte med at slå fast, at profeti ikke er forsvundet fra Jorden og heller ikke den profetiske gave, for Guds ånd er stadig virksom iblandt os.
Man plejer at sige, at en ægte profeti udmærker sig ved, at den går i opfyldelse. Der er dog også eksempler på profetier, hvis opfyldelse eller ikke-opfyldelse er betinget af f.eks. omvendelse. Jeg tænker her bl.a. på Jonas og Nineve.
Vi har her i Danmark oplevet en tid, hvor det har været ”moderne” at profetere i menighederne. Der er nok også blevet ”profeteret” mere, end godt er. Der er blevet givet ”profetier” til mennesker om store tjenester og lyse fremtidsudsigter. Mange menigheder har fået ”profetier” om, at de skulle gå foran og bringe vækkelse til Danmark. Udenlandske profeter har på møder ”profeteret” over samtlige tilstedeværende ofte om tjenester og lyse fremtidsudsigter. Desværre er det langt fra, at alle disse ”profetier” er gået i opfyldelse.
Mange ”profetier” vil jeg snarere kalde: velmente ønsker, forhåbninger, bønner osv., for jeg er overbevist om, at de, der har bragt dem, har gjort det i den bedste mening. Men lad mig her endnu engang slå fast, at ægte profeter stadig findes iblandt os. De er som Guds følsomme instrumenter, der registrerer Guds tale til os.
Jeg har lagt mærke til, når jeg læser om Bibelens profeter, at de sjældent brød sig om at sige det, der skulle siges. De fik budskaber, de skulle forkynde, og det var ofte imod deres egen vilje. Nogle går endda så vidt som til at sige, at ingen sand profet har nogensinde profeteret frivilligt. De blev drevet til det af Guds ånd. Der er jo intet menneske, der bryder sig om at profetere f.eks. død, ødelæggelse og undergang. Det udsætter jo den, der profeterer, for frygtelige, indre bekymringer, for alvorlige angreb fra andre og for beskyldninger om at være pessimistisk, vantro og sortseer.
Folk ønsker at høre glade budskaber, og de lytter til dem, der bringer dem. Alle profeter i det Gamle og Nye Testamente og op gennem kirkens historie har gjort denne erfaring. De blev alle modsagt af de falske profeter, der forkyndte frelse, hvor der ikke var nogen frelse. – ”Profeterne profeterer løgn, og mit folk vil have det sådan!” udbryder Jeremias fortvivlet. Han blev endda beskyldt for at være fjende af sit land.
Men vi skal lægge mærke til, at de gamle profeter profeterede ikke kun dom. De profeterede også håb for folket. De profeterede frelse igennem omvendelse. Men alligevel kan alle Bibelens profeter fortælle os om den ofte hadske modstand, de mødte, når de profeterede sandheden. Sandheden var også dengang ilde hørt, for Israels folk var spærret inde i det timelige og i det verdslige. Derfor turde de ikke se Gud i øjnene. Men profeterne så længere og dybere. De så, at kun i omvendelsen fra det verdslige, det timelige og forgængelige kan vi mennesker finde Gud. Kun i omvendelsen kan vi mennesker se døden og afslutningen i øjnene. Mange menneskers liv består i en konstant flugt fra afslutningen, døden. Men flugten mislykkes altid til sidst.
Den konkrete profeti, som du nævner, kan forekomme uimodsagt i en menighed, fordi man har for lidt indsigt i Bibelens undervisning om den profetiske gave, så man simpelthen får lov til at kalde noget profeti, som ikke er profeti.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse
Jeg mærker ikke min iskias
Kære Orla!
Det var dejligt at møde dig igen, og det var dejligt, at du havde så meget godt med, som du delte med os.
Sidst du var i Ikast, bad du for, at mine ben skulle blive lige lange. Det har bare været godt siden. Jeg mærker intet til min iskias mere. Må Gud velsigne dig og dit arbejde.
Min mand har det også bedre, efter at han fik forbøn. Det går bedre med hans vejrtrækning. Han begynder at kunne gøre lidt mere efterhånden. Det er bare så skønt. Det er så vidunderligt at kende Gud.
Med kærlig hilsen fra
S. og E., Ikast