Gud får os til at gøre gode gerninger
Tysk teolog og præst
(1906-1945)
Der findes i dette liv kun ét vigtigt spørgsmål, nemlig hvordan et menneske kan bestå i den yderste dom, når enhver skal dømmes efter sine gerninger. Derfor drejer det sig frem for alt om at berede den kristne til at gøre gode gerninger. De gode gerninger er derfor også målet for menneskets nyskabelse i Kristus. Thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig. Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem (Efeserbrevet 2, 8-10). Her er alting ganske klart. Målet er udførelsen af de gode gerninger, som Gud kræver. Guds lov står ved magt og må opfyldes (Romerbrevet 3, 31). Det sker ved gode gerninger.
Der findes imidlertid kun én god gerning, og det er Guds gerning i Kristus Jesus. Ved Guds egen gerning i Kristus er vi frelst, ikke ved vore egne gerninger. De vil aldrig kunne skaffe os ros; thi hans værk er vi. Men vi blev nyskabte i Kristus, for at vi skulle gøre gode gerninger i ham.
Alle vore gode gerninger er helt og holdent Guds egne gode gerninger, som han forud har lagt til rette for os. Altså er gode gerninger påbudt for frelsens skyld, og dog er kun de gerninger gode, som Gud selv virker gennem os. De er hans gaver.
Det er os selv, der skal vandre i gode gerninger og hvert øjeblik bliver afkrævet gode gerninger, og dog ved vi, at vi aldrig vil kunne bestå med vore gerninger for Guds dom, men at det er Kristus alene og hans gerning, vi klamrer os til i troen.
Så giver Gud da dem, der er i Kristus, forjættelsen om gode gerninger, som de engang vil kunne bestå med, han giver dem den forjættelse, at de skal blive bevaret i helliggørelsen indtil Jesu Kristi dag. Men vi kan kun gribe denne Guds forjættelse i tro på hans ord, og så begynde at vandre i de gode gerninger, som han har lagt til rette for os.
Fra Dietrich Bonhoeffers bog Efterfølgelse
