Menighedsråd loves indflydelse
650 menighedsrådsmedlemmer drøftede rådenes fremtidige rolle på årsmøde.Mere samarbejde mellem sognene, større råderum over kirkeskatten og mere ansvar for kirkens indre liv. Det er nogle af de temaer, der kan blive fremtiden for landets cirka 2100 menighedsråd.
Sidste weekend mødtes cirka 650 menighedsrådsmedlemmer fra hele landet til årsmøde i Landsforeningen af Menighedsråd på Hotel Nyborg Strand. Og de kunne bl.a. høre kirkeminister Bertel Haarder tale om mere indflydelse til menighedsrådene. Ikke bare på kirkens rammer, men også på kirkens indhold, som ellers er præstens domæne.
– Lægfolkene vil ikke længere nøjes med at beskæftige sig med mursten og andre rammer. Og præsterne vil gerne have engagerede lægfolk til at påtage sig deres del af ansvaret for det kirkelige liv, sagde kirkeministeren.
– Jeg er sikker på, at kirkelivet vil nyde godt af, at menighedsrådet i højere grad end i dag får det overordnede ansvar. Ikke alene for rammerne for Folkekirken i sognet, men også for livet inden for rammerne. En stærkere sammenhæng mellem ansvaret for rammerne og ansvaret for, hvad rammerne bruges til, kan bidrage til, at der sker en mere samlet prioritering af de forskellige ressourcer, der er til rådighed.
Til gengæld ønsker både kirkeministeren og et stort flertal af menighedsrådene at fjerne en række af de administrative opgaver, som i øjeblikket lægger beslag på en stor del af menighedsrådenes arbejde.
En løsning kunne være at overlade nogle af de personaleadministrative opgaver til stiftsøvrigheden, som det allerede foregår i flere stifter, foreslog Haarder.
Også menighedsrådenes afgående landsformand Ejvind Sørensen opfordrede medlemmerne til at prioritere kirkens indre anliggender højt.
– Jeg tror, at alle er enige om, at befolkningens kendskab til kristendom er beskedent. Det er for mig at se manglende kendskab til kristendom og manglende forankring i egen tro, der gør, at vi bliver løbet over ende, når der af en eller anden grund opstår en konflikt, hvor kirke og kristendom er indblandet, sagde Ejvind Sørensen i sin tale, der ellers hovedsageligt beskæftigede sig med kirkens rammer.
Både Ejvind Sørensen og Bertel Haarder lagde vægt på behovet for undervisning i kristendom for både børn, unge og voksne. Og netop den opgave kunne med fordel løses af flere sogne i fællesskab, foreslog kirkeministeren.
Sognene kan allerede nu samarbejde, men kun efter et sæt indviklede og bureaukratiske spilleregler, indrømmede Haarder.
– Derfor er det en god idé at ændre lovgivningen, så det bliver muligt at bruge provstiet som ramme om samarbejde mellem sogne på en mindre besværlig og bureaukratisk måde.
Muligheden for et mere enkelt samarbejde er en del af det debatoplæg, som en arbejdsgruppe om ændring af Folkekirkens struktur fremlagde i januar, og som hovedsageligt er blevet taget godt imod af menighedsrådene.
I en lang årrække har Landsforeningen af Menighedsråd kæmpet en ihærdig kamp for at få råderet over en større del af økonomien i de enkelte provstier. Indtil nu har det været provsten og provstiudvalget, som har haft til opgave at fordele skattekronerne mellem sognene. Men også den ordning kan se frem til en opblødning, hvis det lykkes at knytte menighedsråd og provstiudvalg tættere sammen, som struktur-arbejdsgruppen foreslår. Tanken er at lade alle provstiets menighedsråd sidde med omkring bordet, når pengene skal fordeles og på den måde skabe et fællesorgan for hele lokalområdet.
Arbejdsgruppens oplæg, der blev udsendt i januar, fik næsten hvert tredje menighedsråd i landet til at indsende høringssvar, og i løbet af sommerferien ventes arbejdsgruppen at være klar med en betænkning, som kan munde ud i konkrete lovforslag.
– Jeg forventer, at det på en række områder vil være muligt at fremsætte de lovforslag, som arbejdsgruppen lægger op til, i starten af det nye folketingsår. Og jeg håber, at vi dermed også kan få disse ændringer endeligt på plads i løbet af efteråret, sagde Bertel Haarder.
