Pinsekirker får fælles ledelse

Pinsekirkerne bryder med den totale selvstændighed, som Pinsebevægelsen i 100 år
har gjort til sin mærkesag, og som fik Apostolsk Kirke til at bryde ud i 1923. Det er første gang, de ledende præster i pinsekirkerne nu udpeger en ledergruppe til at tage et nationalt ansvar for de ellers uafhængige menigheder.

Tonny Jacobsen, forstander
for Mariager Højskole,
Jarle Tangstad, ledende præst i Kirken i Kulturcenteret, Kbh. og
Jürgen Galonska, præst i Betania Kirkecenter i Blåhøj

Tonny Jacobsen, forstander for Mariager Højskole og formand for FrikirkeNet, er valgt som leder for tremandsgruppen.
Desuden er Jarle Tangstad, ledende præst i Kirken i Kulturcenteret i København, og Jürgen Galonska, præst i Betania Kirkecenter i Blåhøj, med.
– Pinsekirkerne består stadig af selvstændige kirker, men man har valgt at udpege mig og to andre til at have ansvar for en visionær udvikling af fælles initiativer og kommende lederkonferencer, siger Tonny Jacobsen.
– Vi ønsker som pinsekirker ikke at blive selvoptagede og defensive, siger han.
-løb

Læs mere her.