Sig farvel til frygten
Amerikansk helbredelsesprædikant
Da Jesus på mirakuløs vis havde mættet fem tusinde mennesker på bredden af Genesaret sø, bad han sidst på eftermiddagen sine disciple om at tage af sted, så han kunne tilbringe lidt tid alene. »Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort« (Matt. 14,22). Så »gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene der« (v.23).
Han bad i ti til tolv timer lige til den »fjerde nattevagt,« som var tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt. Vi ved alle sammen, hvad der så skete. Disciplenes båd var midt ude på søen og blev kastet omkring af en stærk storm. Jesus kom til dem, gående på vandet.
Måske var det største mirakel ikke det, at Kristus gik på vandet, men at disciplene kunne se ham i mørket og gennem stormen. Hvordan tror du, de kunne se ham? Jeg tror, at efter Herren havde bedt i ti timer på bjerget, skinnede han rent faktisk. Der kom en stråle af lys hen mod båden. Jesus skinnede af Guds herlighed!
»Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt« (v. 26).
Herren talte til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« (v.27). Men Peter var ikke sikker på, at det var Jesus. Han sagde: »»Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus« (v. 28-29).
Jeg tror ikke, Peter afprøvede vandet. Han steg ud af båden og begyndte at gå. Det var ikke vandet, han gik på. Jeg tror, han gik på Ordet, der sagde: »Kom!«
Men mens Peter gik hen mod Kristi klare skær, mærkede han pludselig vinden suse omkring sig. Han blev bange, og der gik panik i ham. Det var mørkt, og han kunne nok ikke se vandet særlig godt. Hvordan kunne han »se« stormen? Han så den i sit sind. Det var et frygtbillede. Han havde gået i tro, men han følte vinden og så katastrofen for sig. Hvad skete der? Peter begyndte at synke.
Han råbte: »»Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?«« (v.30-31). Peter var for rystet til at svare. De gik op i båden, stormen lagde sig, og de kom sikkert over på den anden side.
Herren lærte Peter noget meget væsentligt. Alt er muligt, når troen bliver brugt. Men da »Kom!« blev erstattet af vinden og stormen, begyndte han at synke. I stedet for at have anfald af ængstelse skal du begynde at tælle dine stjerner, bekende hans løfter og vandre mod Herren Jesus. Sig »Farvel!« til frygt.
Fra Benny Hinns bog Guds mirakler i dag
