25-års jubilæum i Kristelig Fagbevægelse
Sekretariatschef Allan Bruhn, Engboulevarden 13, Randers, har den 1. juli 25-års jubilæum i Kristelig Fagbevægelse.
I alle årene har han været på Kristelig Fagbevægelses hovedkontor i Randers. Han begyndte som sagsbehandler, men siden 2003 har han været sekretariatschef for Politisk Sekretariat.
Allan Bruhn sidder i menighedsrådet for Den Evangeliske Frikirke, Randers, og er bestyrelsesmedlem af den nyetablerede nødhjælpsorganisation Assist. Derudover er han medlem af bestyrelsen for Efterskolen Kildevæld, Kolding.