Dialog i et multireligiøst samfund

Det er en illusion at tro, at vi kan afskaffe religion – ligesom det også er en illusion at tro, at vi kan afskaffe kulturen.

Af Knud Jørgensen,
direktør i Areopagos,
ph.d. i kommunikation

Det er hellere modsat: På samme måde, som vi indser kulturens rolle i samfundsudviklingen, er det blevet klart, hvor vigtig religion er. Selv i et sekulariseret samfund må vi tage religion alvorligt. Kultur betyder noget, og religion tæller med.

Tidligere i år erfarede Norge og Danmark, hvilken rolle religionen spiller, og hvordan konflikterne imellem religioner kan komme til udtryk i en multikulturel verden. Publiceringen af karikaturtegningerne af profeten Muhammed, først i Danmark og senere i en norsk avis, resulterede i en eksplosion af vrede og vold i Mellemøsten og andre muslimske lande. Muslimske ledere fra Skandinavien rejste til Mellemøsten, hvor de også viste tegninger, som aldrig havde været publiceret og fyrede på den måde op under en konflikt, der allerede var stor.

Demonstrationerne og anklagerne imod disse to små nationer skyldes en blanding både af religion og af oplagret vrede imod en vestlig verden, som ikke bare fortsætter med at lege herre over resten af verden, specielt Irak og Afghanistan, men også er ligegyldige over for betydningen af religion og religiøse symboler. Denne ligegyldighed gør det vanskeligt at begribe, at billeder af Gud og andre budbringere er en vanhelligelse i den muslimske kultur. Det er også tilfældet i den jødiske kultur, fordi billeder i hvilken som helst form bliver til afguder. Gud er for stor til at blive fanget i billeder, som er lavet af mennesker. For de fleste skandinaver er det uforståeligt, fordi vi er vokset op med et verdenssyn, hvor menneskerettigheden til at udtrykke sig frit om alt muligt er mere hellig end religiøse livssyn som for eksempel islam.

Mange muslimske ledere i Vesten beroligede situationen og var villige til at møde vestlige ledere for at reducere krisen. Efterfølgende begyndte politiske ledere også at tale om dialog og forståelse imellem forskellige kulturer. Da den danske og norske ambassade i Damaskus og Beirut blev sat i brand, var de respektive udenrigsministre fornuftige nok til offentligt at afstå fra at true med sanktioner. Som den danske udenrigsminister sagde: ”Der er større behov for at tale med hinanden end at straffe hinanden”.

Udfordringen i det multikulturelle samfund er at finde en middelvej imellem assimilation og segregation. I Californien bruger man begrebet smeltedigel, i Sydafrika kalder de det Regnbuesamfund og i Danmark bolcheblanding. Vi kan også bruge billedet af en salatbolle eller en artiskok, som er en plante med en vrimmel af saftige blade, der alle henter næring fra plantens centrum. Uanset hvilket billede, vi vælger som beskrivelse af et multikulturelt samfund, findes der ingen vej uden om dialog. Dialog kan blive defineret på følgende måde: Dialog er et møde ansigt til ansigt imellem to ligeværdige parter – uden skjult dagsorden. Vi skal vove os ind i dialogen, ikke for at forandre den anden, men for at tage del i en fælles forvandling. Det sker, når vi møder hinanden.

Dialog kan blive betragtet som et etisk imperativ for alle mennesker uanset religion. Det er en måde at leve på, en grundlæggende indstilling til andre mennesker. Vi møder alle mennesker med respekt, åbenhed og ydmyghed. Vi lytter til dem, så vi kan lære og forstå. Vi vil møde andre med ærlighed og uden skjult dagsorden. Det er vigtigt, at vi lader andre mennesker definere deres egne erfaringer og opfattelser uden at tilpasse dem forudbestemte kategorier.
Vi accepterer vore egne begrænsninger og søger tilgivelse, når vi ser, at vi har taget fejl. Dialog indebærer også et element af nysgerighed og risiko som tillæg til integritet, sensitivitet og empati. Dialogen går ikke i forsvar, undviger ikke og manipulerer ikke. Disse karakteristika er grundlæggende i alle former for dialog.

Det er vigtigt at møde naboer, kollegaer og grupper i fællesskabet med en dialog-holdning. På den måde kan vi lære hinanden bedre at kende, bygge venskaber og relationer på tværs af etniske, kulturelle, sociale, politiske og religiøse barrierer. Denne form for dialog er en byggesten for sociale og politiske relationer og ændringer. At søge fællesskab med mennesker med forskellig baggrund i arbejdet for fred, menneskerettigheder, sociale aktiviteter, helse, politisk frihed og demokrati er et vigtigt aspekt ved at være i dialog med andre. Men denne dialog har sine begrænsninger. Den kan blive ensidig, når den fokuserer på fælles forståelse og enighed, og derfor nødvendigvis udelader kontroversielle sager og spændingsområder.

Denne form for dialog finder sted, når mennesker af forskellig tro og religion mødes ansigt til ansigt. Vi mødes som ligemænd med vilje til at lytte og til at lade os forandre. Som kristen tror jeg, at Gud er til stede, når disse erfaringer deles, og at begge parter kan blive forandret. I denne kontekst må parterne være ærlige og nogle gange konfronterende for også at være tro mod deres overbevisninger og dybtfølte erfaringer. Men tolerance og respekt kan værne om dialogen, så den kan være fri og varm, også i situationer, hvor uenighederne er smertefulde. Her kan vi erfare en vis polaritet. Vi anerkender andre menneskers meninger og erfaringer, og samtidig er vi fri til at vidne om og dele vor egen tro og overbevisning. Denne form for dialog kan finde sted på mange forskellige måder, men den bør tilstræbe tydelighed og en forpligtelse til at arbejde for venskab og fællesskab.

Denne form for dialog finder ofte sted i en akademisk kontekst blandt teologer og religiøse ledere. Ved konferencer, seminarer og skriftlige publikationer er målet at tydeliggøre, forstå og forklare, hvordan, når og hvor de forskellige religioner, værdisystemer og trosretninger er enige og uenige. Der er behov for at være klar og relevant, men også for respekt og vilje til at lytte og lære for at undgå spændinger i venskab og fællesskab. Denne form for dialog lykkes, når deltagerne enes om, hvor man er uenige, og formulerer en fælles forståelse. Religionsstudier er et vigtigt aspekt ved disse formelle dialoger, og resultatet er nyttigt som hjørnesten for andre former for dialog – som for eksempel møder imellem forskellige trosretninger.

Nogle mennesker vil anse dette som en vigtig form for dialog. Den har at gøre med forholdet til og kommunikationen med Gud i bøn. Ved at anvende kendetegn på dialog i vort bønsliv forstår vi, at det er her, den sande dialog begynder, og hvor vi finder modellen for dialog som en måde at leve på. Tilbedelse, meditation og bøn har den åbenhed, ydmyghed og respekt, som kendetegner dialog. I gensidig udveksling af religiøs erfaring med andre kan vi gøre dybe erfaringer af Gud. Dialog med Gud åbner for dialog med andre. Og dialog med andre om spirituelle erfaringer giver os nye erfaringer af, at Han er der sammen med os som en tredje person.

Dialog i et multikulturelt samfund er et møde imellem ægte, levende mennesker.
Sidste efterår deltog jeg i et møde i Bethlehem i Palæstina og var vidne til den forfærdelige splittelse, som religion og etnisk baggrund har forårsaget blandt menneskene, som lever i det såkaldte Hellige Land. En mur af apartheid strækker sig gennem Palæstina og skiller broder fra broder og søster fra søster. Det synes at være et dårligt grundlag for dialog, når det er vrede soldater og fanatiske terrorister, som optager det offentlige rum. Ikke desto mindre findes der ledere blandt kristne, muslimer og jøder, som nægter at give op. ”Hvis vi giver op”, siger de, ”mister vi vor mennskelighed”. For det at være i dialog er at være menneske; det øjeblik vi vælger at tie, da kan vi regnes som vilde dyr.

Der fortalte en af mine venner, biskop Munib, en gammel historie om en rabbi, som spurgte sine studenter, hvordan man kunne være sikker på, at natten var ovre, og at morgenen var kommet. Nogle studenter svarede: ”Når du kan se træerne”, mens andre svarede: ”Når du kan se skyerne på himlen”. Da studenterne ikke kunne svare tilfredsstillende, sagde rabbien: ”Når du kan se ind i øjnene på en anden og genkende din søster eller broder, da er natten virkelig ovre, og en ny dag er kommet.”