Kvindelig teolog i dialog med muslimer i Egypten
Teologen Christa Lund Herum, der i snart halvandet år har boet i Egypten, oplever religionsdialog som en berigelse.- Man bliver styrket i sin egen tro, når man går ind i en dialog med mennesker, der har en anden religion. Ikke fordi man bliver overbevist om, at de andre har uret, men fordi der sker en afklaring, når man bliver stillet nogle spørgsmål om sin tro.
Det siger teologen Christa Lund Herum, som også mener, at respekten for den anden vokser i takt med, at man bliver tryg i sin egen tro.
Hun har i snart halvandet år boet i Kairo med sin mand, Peter, og deres to børn, David og Jonas.
Christa Lund Herum er udsendt af missionsselskabet Danmission for at deltage i den religionsdialog, der i stigende omfang foregår mellem muslimer og kristne i Egypten, og Peter Lund Herum arbejder som konsulent for Den koptisk-ortodokse Kirkes udviklingsafdeling.
Egypten er det muslimske land i Mellemøsten, der talmæssigt har det største kristne mindretal. Omkring 10 procent af landets over 77 millioner indbyggere er kristne. Over 90 procent af dem tilhører Den koptisk-ortodokse Kirke, mens resten fordeler sig mellem katolikker, anglikanere, presbyterianere og medlemmer af andre protestantiske kirkesamfund.
For at modvirke voldelige konflikter er der i de seneste år sat en række dialogprojekter i gang. Nogle har primært et socialt sigte, hvor muslimer og kristne arbejder sammen om at forbedre forholdene for børn og fattige familier. Andre projekter lægger vægt på selve religionsdialogen. Det er her, Christa Lund Herum og en anden dansk teolog, Henrik Lindberg Hansen, er involveret. Henrik Lindberg Hansen er også udsendt af Danmission, og han arbejder på at skrive en ph.d. om, hvilken opfattelse kristne og muslimer i Egypten har af begrebet dialog.
Baggrunden for deres tilstedeværelse i Egypten er, at der for godt fire år siden blev indgået en aftale om religionsdialog mellem Den anglikanske Kirkes overhoved, ærkebiskoppen af Canterbury, og storimam Tantawy, der som leder af al-Azhar er overhoved for en af de mest betydende religiøse institutioner blandt verdens over en milliard sunni-muslimer. Aftalen indebærer blandt andet, at religiøse ledere hvert år mødes for at diskutere aktuelle emner. I 2005 handlede dagsordenen om, hvordan forholdene er for religiøse minoriteter i Egypten og i Vesten. I år skal man diskutere forholdet mellem ytringsfrihed og forhånelse af religiøse værdier.
Ud over disse religiøse topmøder arbejdes der med religionsdialog på alle niveauer i samfundet. Lederne fra al-Azhar og Den anglikanske Kirke er nemlig enige om, at det er nødvendigt, at dialogen spredes til alle led i samfundet helt ned til græsrodsniveau i landsbyer, på arbejdspladser og i ungdomsgrupper.
– En af vores overvejelser er, hvordan vi får religionsdialogen integreret i menneskers liv, så vi ikke bare holder nogle møder, og så ellers lader fordommene leve videre, siger Christa Lund Herum, der er ansat som projektkoordinator i Den anglikanske Kirke og er med til at sætte projekter i gang og koordinere dem for kirken.
De to parter arbejder på at få skolerne til at undervise om fælles værdier, og hvordan man kan leve sammen som to religioner, og derfor er de i kontakt med det egyptiske undervisningsministerium, som i sidste ende skal afgøre spørgsmålet. Om undervisningen skal ske i form af et nyt fag, eller måske indgå i religionsundervisningen, er ikke afklaret endnu.
Det var ikke en totalt fremmed verden, Christa Lund Herum kom ned til, da hun og familien landede i Kairo. Hun kendte til islam fra syv-otte års medlemskab af Islamisk-Kristent Studiecenter, IKS, i København. Her har hun siddet i bestyrelsen og stået for dialoggrupper med kristne og muslimer.
– Min erfaring fra Danmark er, at man er nødt til at være tryg ved hinanden for at få dialogen til at udvikle sig. Man må først finde et fælles grundlag, og når man så er blevet fortrolig med hinanden, kan man begynde at være kritisk og stille de svære spørgsmål.
– Nogle af de mest interessante aftener var dem, hvor en muslim stillede et spørgsmål, som fik alle de kristne ud i en heftig diskussion eller en kristen stillede et spørgsmål, hvorefter alle muslimer røg ud i en livlig debat. Det var meget interessant blot at lytte til de andres diskussion, for det lærte man meget af, siger Christa Lund Herum.
– Hernede har kristne og muslimer levet sammen i næsten 1500 år på godt og ondt. Det har ikke altid været fredfyldt, og der har været konflikter. Men de har en accept af hinanden som egyptere, som vi ikke har i Danmark. Selv om de er kristne og muslimer, diskuterer de aldrig, om de er egyptere. Det véd de, at de er. Men den diskussion har vi stadigvæk i Danmark. Indvandrerne betragtes ikke som danskere, her mangler vi noget. Men jeg er optimist, for jeg tror, at det vil bedre sig i takt med de kommende generationer, som vokser op i Danmark, siger Christa Lund Herum.
Det var en blanding af personlige og faglige grunde, der fik Christa Lund Herum til at tage til Egypten.
– Jeg ser opholdet som en del af min uddannelse. Jeg får et kendskab til islamiske forhold og muslimsk kultur, og det giver en god indsigt at leve i et land, hvor vi prøver at være fremmede og del af en minoritet.
– Personligt har jeg altid haft lyst til at rejse ud og arbejde i et andet land også gerne i en kultur, der var anderledes end vores. Ikke nødvendigvis Mellemøsten, Latinamerika lå også i tankerne. Men i og med, at jeg har arbejdet med islam, var det naturligt, at det blev her. Så jeg regner med at høste nogle erfaringer, som jeg kan bruge i Danmark.
Har det har påvirket din tro at være her?– Nej, egentlig ikke. Det har jeg mere oplevet i dialoggrupperne i Danmark. Men det påvirker mig måske at bo i et land, hvor det er så synligt, at det er muslimsk. Det er faktisk en meget stor gave at få lov til at opleve det. Det gør, at det i virkeligheden bliver nemt selv at være synlig og stå ved det, jeg er nemlig at jeg er kristen. Jeg blev engang spurgt, om det ikke irriterede, at der fra moskeerne blev kaldt til bøn flere gange om dagen. Men det synes jeg ikke. Det er rart at blive mindet om at bede fem gange om dagen; det nyder jeg i virkeligheden meget. Selv om jeg er kristen behøver jeg ikke at nøjes med at bede aftenbøn, siger Christa Lund Herum.
