Irakiske kristne er rystede over nye kirkebombninger
– Jeg tror, der kommer flere angreb mod kirker, siger Zina Rassam. I Sandholm venter hun sammen med sin mand Salam Ghazi på svar om deres asylansøgning vil blive genoptaget.I løbet af fire dage var seks kirker, to klostre og et kristent børnehjem udsat for angreb med bilbomber i Bagdad, Mosul og Kirkuk.
– Hvordan kan det være, at nogle irakiske kristne får afslag på asyl, mens andre får opholdstilladelse? spørger kemiingeniør Zina Rassam, der sammen med sin mand, Salam Ghazi, og deres datter Meena opholder sig i Center Sandholm som afviste irakiske asylansøgere. Der spores både frustration og fortvivlelse i hendes stemme.
– Nogle gange hører man, at situationen i Irak er blevet bedre, end den har været. Men sådan er det ikke for de kristne. Tværtimod. Situationen for kristne i Irak er blevet yderligere forværret, siger hun og henviser til, at der i sidste uge var bombeangreb mod kirker flere steder i Irak.
Søndag den 6. januar blev der ved hjælp af bilbomber og lignende rettet angreb mod tre kirker og et kloster i hovedstaden Bagdad. Næsten samtidig blev der foretaget bombeangreb mod en kirke, et kloster og et kristent børnehjem i Mosul i Ninive-provinsen i det nordvestlige Irak. Ingen mennesker blev dræbt ved eksplosionerne, og kun få mennesker blev såret, mens der skete materielle ødelæggelser på bygningerne.
Tre dage senere eksploderede to bilbomber uden for to kirker i oliebyen Kirkuk, 250 km nord for Bagdad. Tre mennesker blev såret, og der skete mindre skader på bygningerne.
(Foto fra hjemmesiden Ankawa.com)
– Jeg tror, der kommer flere angreb mod kirker, siger Zina, der på irakisk tv og på irakiske hjemmesider følger udviklingen i sit hjemland. Desuden er hun jævnligt i kontakt med venner i Irak.
– Jeg hørte for lidt siden fra en bekendt i Bagdad, at de var blevet truet af ekstremister, fordi de er kristne. Det samme sker i Mosul. Her er der også kristne, som er blevet truet med at blive dræbt, hvis de ikke bliver muslimer, siger Zina Rassam.
Siden august 2004 har der været over 40 angreb mod kirker i Irak.
Zina Rassams familie flygtede fra Irak i november 2000, fordi de blev udsat for afpresning i Irak. De flygtede til Jordan, hvorfra Salam Ghazi flygtede videre til Danmark, mens Zina og Meena opholdt sig illegalt i Jordan. Salam fik afslag på asyl i 2004, men turde ikke rejse tilbage til Irak på grund af usikkerheden i Irak. I sommeren 2005 blev Zina og Meena udvist af Jordan, og de boede to en halv måned i Bagdad. Men da de blev udsat for trusler, flygtede de igen fra Irak og kom til Danmark, hvor de i 2006 fik afslag på asyl.
For godt et år siden henstillede FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), at irakiske asylansøgere, der opholder sig i Vesteuropa, sikres beskyttelse og ikke tvangsudsendes til Irak. Zina og Salam har derfor bedt om at få deres sag genoptaget i Flygtningenævnet, men venter stadig på svar.
– Vi har ventet i mere end otte måneder. Vi har prøvet at ringe, men får blot at vide, at vi skal vente. Så vi venter, men hvor længe skal vi vente et år, to år, tre år? Vi ved ingenting, siger Zina Rassam.
De 463 afviste irakiske asylansøgere, der i oktober opholdt sig i Danmark, blev et vigtigt spørgsmål i valgkampen, og både før og efter valget lovede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en hurtig løsning, og han appellerede flere gange til, at der blev indgået en bred aftale.
Men det trækker ud med at indgå en bred aftale.
Ved Folketingets spørgetime i onsdags spurgte den radikale integrationsordfører Morten Østergaard statsministeren om, hvornår de radikale kunne forvente at blive indkaldt til forhandlinger?
– Hvis det her er en hastesag for regeringen, vil jeg nødig se sager, som man vil tage sig god tid til, sagde Morten Østergaard.
Anders Fogh Rasmussen sagde, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) umiddelbart efter regeringsdannelsen havde taget fat på forhandlingerne, som vil fortsætte her i januar.
– Men demokratiet er sådan, at det somme tider tager tid at komme igennem forhandlinger, sagde statsministeren.
Dagen efter kritiserede Ny Alliances integrationsordfører, Jørgen Poulsen, regeringen for at nøle i sagen om de afviste irakiske asylansøgere.
