22.000 til lovsang i Berlin

Fra store dele af verden mødtes 22.000 til lovsang, bøn og mission på Det Olympiske Stadion i Berlin, en uge efter VM i fodbold.- Sammen med 1000 andre troende gik vi fra undergrundsstationen stille og roligt op ad bakken mod Berlins Olympiske Stadion, og vi havde alle én ting til fælles: Vi var kommet for at lovsynge og prise Jesus.

– Vi løftede vores hænder, og vi bøjede vores hoveder. Det var stedet og tiden, hvor Gud var Gud, og vi var hans børn, fortæller Mark Bradford, der blev stærkt grebet af storsamlingen i Berlin

Sådan beskriver Mark Bradford fra Tommerup på Fyn ankomsten med tog til Berlin den 15. juli.
De fleste var unge mennesker fra det meste af verden, som havde taget mod indbydelsen til denne storsamling for at markere kristnes kald til lovsang, bøn og mission. Og det blev ifølge Mark Bradford en utrolig oplevelse.
– Som vi sammen gik op mod stadion, var stemningen meget stille – det føltes, som om vi faktisk var på vej op for at møde Jesus, fortæller han

Ændre deres liv

På stadion var atmosfæren fuld af forventning, da dørene åbnedes allerede kl. 9.
Selve stævnet startede kl. 11 med, at flag fra alle verdens lande og bannere med bibelvers blev båret ind.
Initiativtageren Noel Richards bød deltagerne velkommen og fortalte om, hvordan hele denne begivenhed var kommet op at stå. Efter den store lovprisningsforsamling i London i 1997 var samlingen i Berlin det næste skridt. Der havde dog været mange forhindringer, der skulle overvindes, inden denne samling kunne finde sted.
– Hans bøn var, at folk ville få et møde med Herren, som ville ændre deres liv, og at de ville gå ud fra dette sted og tage deres del i at nå denne generation med Det gode Budskab om Jesus Kristus, fortæller Mark Bradford, som til daglig er efterskolelærer.
– Noel Richards følte, at der ville komme en særlig velsignelse til Tyskland, især Berlin, og til resten af Europa igennem denne begivenhed. Han fortalte også om, hvordan visionen om Calling All Nations havde nået Ungarn, hvor de nu var i gang med at planlægge en lignende begivenhed i Budapest.
– Skal vi spørge Gud, om Han har lignende planer for Danmark? lyder Marks reflekterende spørgsmål.

Løftede hænder og bøjede hoveder

Efter introduktionen fulgte det, som Mark Bradford beskriver som den smukkeste blanding af lovprisning, bøn, fællesskab og opmuntring, hvor over tusind musikere og dansere fra tyve nationer medvirkede.
– Vi priste Herren gennem mange forskellige genrer af musik, fra reggae over pop/ rock til indiansk musik. Vi sang lovsang med de kendte og med de mindre kendte. Vi så på, mens ungdomsgrupperne dansede og lavede drama til musikken. Vi løftede vores hænder, og vi bøjede vores hoveder. Det var stedet og tiden, hvor Gud var Gud, og vi var hans børn.

Der er ikke nok lys

Dagens centrale budskab var ’Guds kærlighed og Missionen’, det at blive sendt ud for gøre Herrens arbejde. Så ind imellem al musikken bad deltagerne sammen og lyttede til budskaber fra forskellige kristne ledere.
”Problemet med verden er ikke, at der er for meget mørke i verden, men at der ikke er nok LYS. Det, vi skal, er at sprede budskabet om Jesus, og mørket vil forsvinde,” lød et af disse budskaber.
Der var også tid til profetiske ord. En af profetierne fortalte, at Gud var ved at forberede en vækkelse i Europa, en ny generation var på vej. En anden handlede om Israel, og at Tyskland ville have en vigtig indflydelse på Israels fremtid.

Bad om tilgivelse for Tyskland

– Et af dagens helt specielle punkter kom, da en af de tyske kristne ledere begyndte at tale om noget af den påvirkning, Tyskland har haft på sine nabolande og på resten af verden op gennem historien.
– Han nævnte alle nabolandene ved navn samt andre lande, som også var blevet påvirket af Tyskland i det sidste århundrede, og bad så folk fra alle disse lande om at rejse sig op. Sammen med alle de tyske troende bad han en bøn, hvor de bekendte den lidelse, som Tyskland har forvoldt. Han bad om, at Tyskland måtte få tilgivelse.
Mark Bradford beskriver dette som en meget stærk og bevægende bøn. Senere bad forsamlingen om, at Tyskland måtte blive til velsignelse for andre lande, og at der måtte komme åndelig vækkelse i Tyskland og i resten af Europa.

Vi fik et kald

– Det var en dag i Berlin, hvor Gud gav sin velsignelse, hvor Herrens Helligånd fik lov til at arbejde frit iblandt os, en dag hvor vi fik et kald – til at gå ud og vise Jesus til alle verdens nationer. Det var en festens og en dansens dag, men også en dag til meditation og stilhed. Kaldet er klart: ”Calling All Nations – Arise, Jesus is Lord!”, slutter Mark Bradford sin beretning fra et stærkt møde.
”Et kald til alle nationer – rejs jer, Jesus er Herre!”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Frivillige

God TV sendte begivenheden til 120 millioner seere over hele verden.
Noel Richards, som stod i spidsen for dagen, understregede, at de folk, som havde været involveret i arrangementet, såsom grupper, hjælpere osv, gjorde det uden betaling og selv dækkede alle deres udgifter til hotel, mad og lignende. Det eneste, der skulle betales for, var leje af stadion og alt det tekniske udstyr!
Helle Bech